United States or Dominican Republic ? Vote for the TOP Country of the Week !
Genfærdet tager et Tilløb, springer over den og løber videre; Bedstemor fulgte efter. Nu møder de to Kællinger, der var ude at sanke Kvas; men de strøg bare forbi dem. Lidt efter saa de to gamle Mænd, der var ude at skyde Ravne med Bue; men de standsede ikke, før de kom frem til Hus. De gik ind.
Drengene stod tavse og velopdragne ved Bordet hvor Faderen og Bedstemoderen sad og gennemsaa de gamle Fotografier. Kan I se, hvem det er? spurgte Herredsfuldmægtigen og rakte et Billede frem. Det er Bedstemor! sagde Povl sagkyndig. Det ligner ikke ret godt en Bedstemor, mente Jørgen.
Nu kunde hun mærke, hvorledes de tumlede med hendes Mave. „Nej, se se! Nu er den ikke saa haard mere! Hævelsen falder!“ raabte de pludselig. Og samtidig grebes Bedstemor voldsomt af den Trang, som ofte følger med Mavepine; og man løftede hende op og bar hende hen til Urinspanden.
Tøs dog! truede den gamle Frue, da Karen kom ind i Stuen. Saa du det, Bedstemor? lo hun og for hen til Vinduet for at se, om Jens stak i Busken endnu. Men han var da sluppen løs og gik nu op gennem Haven. Hvad er det, der banker oppe paa Loftet? spurgte Karen og lyttede. Larmen deroppe var begyndt igen.
Alle Munde snerredes sammen inde i Huset; ingen sagde et Ord. Men Bedstemor rejste sig og gik ud. Genfærdet tog hende ved Haanden og løb ned til Stranden med hende. De løb og løb og med eet løber de lige ned i Jorden; der løb de videre. Og nu kommer de til en stor rullende Sten. Den var fuld af Blod; det saa ud, som om det var Sælblod.
Tvillingesøsteren tog hende ved Haanden, og nu løb de opad mod Jorden. Til sidst standsede de foran en ganske snever, rund Aabning, der lignede Mandshullet i en Kajak. „Der maa du krybe igennem, ellers faar du aldrig din Livsaande tilbage!“ sagde Tvillingesøsteren. Bedstemor mærkede, hvorledes hendes Strube strammede sig sammen, saa at hun ikke kunde faa Vejret. Ej eja ej! ... Aah!
Der var fuldt af Mennesker, og Bedstemor genkendte øjeblikkelig sin Oldemoder; hun kendte ogsaa mange af de andre afdøde. Henne ved Husindgangen stod en vanskabt Kælling; Kroppen var vreden om paa hende, og saa manglede hun Fødder. Hun fikserede Bedstemor saadan, at det kildrede inden i hendes Marv, og saa sagde hun: „For tidligt spiste du Lunge for tidligt spiste du Luffer Se paa mine Fødder!“
Alle Tæerne manglede. Oldemoderen rejste sig og greb ind under Briksen, og saa trak hun et Fad frem, fyldt med noget, der var hvidt som Sne. „Spis af det!“ sagde den gamle; og Bedstemor spiste, rystende af Skræk; hun krøb helt ind til sin Oldemoder, der saa venligere ud end de andre. „Skynd dig nu!
Og Børn er der ingen af ... vedblev Fru Thora, hun slap nødig et sørgeligt Emne. Er Du ikke ked, lille Rositta, over at Du ikke fik Lov til at beholde den sidste? Rositta lagde sin Haand oven paa Svigermoderens ... til Dels for at faa Tommelfingrene standsede: Aa, nej, Bedstemor, jeg har jo de andre ... Ja ... nikkede den gamle Frue og man maa jo bøje sig for Guds Vilje ...
«Hvad den unge Piges Arvefordringer efter sin afdøde Moder angaar, skal jeg tillade mig i en senere Skrivelse at komme tilbage dertil .....» Og Baby rejste. Hun havde kastet sig om Enkebaronessens Hals og tryglet og besvoret hende om at maatte blive! Hun brød sig slet ikke om at komme tilbage til sin Grandma: Jeg holder meget mere af dig, Bedstemor, meget, meget mere af dig!
Dagens Ord