United States or Argentina ? Vote for the TOP Country of the Week !


Hun gik med sin Broderipakke i Haanden hen til Hertugens Tarokbord. Han spillede med Arveprinsen. Hans Højhed Hertugen kyssede hende paa Panden, mellem to Stik. -Godnat, min Pige, sagde han. -Godnat. Arveprinsen saa op paa sin Søster. Hun var saa bleg. -Hvad, er du daarlig, Mis, sagde han det var hendes Kælenavn fra Barn og han førte kærtegnende hendes Haand op til sin Kind. God Bedring, Stakkel.

Gaa De nu i Seng, saa skal Mo'er sende Dem en varm Kop The op imorgen tidlig, og saa kan De komme ned til mig og læse lidt i Provst Møllers Haandbog for Præster, som De jo interesserer Dem saameget for, saa skal De see, at det gaaer nok over. Godnat, Nicolai, og god Bedring

Og de kristne kunde igen komme frem fra deres Skjul. Ingen af dem havde set eller hørt noget. Derpaa fortalte Uvineq om, hvad han havde faaet ud af sine Aandebesværgelser. Det blev opklaret, at det var den afdøde Kælling, der havde lavet Ulykkes-Sælen; Drengen vilde en Tid sygne hen, men saa vilde der pludselig komme en Bedring i hans Tilstand, og han vilde blive rask.

Men Synet af Axels Ryg i Døren slog ham med Harme, han tilsvor ham Hævn. Han hadede igen. Næste Morgen var Mikkel Thøgersen i Bedring. Og han kom sig. I Urskoven I to Aar saas Mikkel Thøgersen og Axel ikke. Da Mikkel var bleven rask, fulgte han Kongen ned til Danmark. Men forinden var Axel forsvundet fra Stokholm.

Uopdragne Kælling! sagde Minka og spyttede efter Vognen. Jomfru Ingwersen havde plat ud nægtet at forlade Asylstuen. Det var hendes Astma, det i flere Maaneder havde været galt med. Nu var denne Sygdom ganske vist i Bedring i den rare, lune Sommerluft; men saa havde hun faaet Nyregrus i Benene, sagde hun.

Han stjal deres Lys om Aftenen og tog Tændstikkerne fra dem. Han vidste, at de passede paa ham, og han vilde hindre det. Efterhaanden som Eksaltationen steg, voksede Børnenes Angst ogsaa Sofie forstod nu, at Faderen var syg men Berg haabede paa en hurtig Bedring og lod Høg blive i Horsens. Om Dagen sad Nina hjemme uden at turde gaa ud og uden at kunne blive rolig mellem de fire Vægge.

Første Gang ved at trygle og græde og kaste sig paa Knæ og angre og love Bod og Bedring og evig, ubrødelig Troskab: »Hun var dog hans eneste virkelige KærlighedAnden Gang ved i drukkent Raseri at lægge Haand paa hende og slaa hende i Gulvet og skrige op om at jage hende nøgen ud af Gaarden tilbage til det »Bonderak«, hvorfra hun var kommet. Men Fru Line forblev ubøjelig.

Og paa den anden Side: havde hun blot en skønne Dag kastet sig om hans Hals og lovet Bod og Bedring han vilde have væltet hele Skylden paa sig , knælet ned for hendes Fødder og tryglet om Tilgivelse for alt det onde, han havde forvoldt hende. Thi han var nu, som forhen, elleskudt af hendes hvide Kød, af hendes hele Legems Dejlighed ....

Saa snart der atter var blevet mørkt, og Børnene kom hjem, kunde hun spøge med dem, tale til dem om Rejsen til Syden, om Nizza, hvor hun vilde blive rask. "Jeg er allerede meget bedre," sagde hun. Hun forsøgte at staa op, at tage mod Visitter, hun vilde gøre Selskab for Ninas Veninder. Der var en Bedring. Berg lod hende ligge paa Chaiselonguen i Kabinettet.

Gu' gør jeg ej! ... Kys mig! Frederikke bøjede sig ned og kyssede ham. Det bliver nok det sidste Smask i denne Konges Tid! mumlede han. Nu skal Frøknerne gaa ... sagde Madam Henriksen rolig, men bestemt Doktoren har sagt, at Godsejeren maa ikke snakke for meget. Pigebørnene trak sig hen imod Døren: Farvel, Onkel Joachim ... Og god Bedring ... Farvel, Tøse!