United States or Ghana ? Vote for the TOP Country of the Week !
-Ellen, sagde han, lad mig tale, jeg be'er, og hindre mig ikke? Faar jeg ikke talt, vil jeg kvæles, faar jeg ikke talt aa jeg ved slet ikke, hvad der hænder. De ved jo, Ellen, at jeg elsker Dem men hvorfor piner De mig saa, som nu at jeg aldrig, aldrig hat elsket andre men hvorfor vil De saa ikke høre mig? Sig mig det, sig mig, hvorfor. Ellen Maag havde leget med sin Vifte. Nu saa hun op.
Hestene mødtes og steilede, slog deres Krop imod Stammerne reiste sig høit under Slagene. -Ellen hold inde, jeg be'er Dem Dyrene stødte med Bugene Fraaden stod dem om Bidslerne -Ellen hold inde ... Men ud og ind mellem Stammerne Ellens løftede Pidsk hvinede ned over Dyrene Nok et Pidskeslag nok et Ned over Snuderne suste det ... Saa kastede hun sin Pidsk og holdt an: Var De bange? sagde hun.
Nu har De givet mig Stof, for Viggo Bøg skal naturligvis være den første, der omtales deri, fordi Brødet er det første af al Ting ... Bare jeg nu kan faa Lov at skrive meget, rigtig meget to Spalter, det er det mindste ... Maa jeg takke Dem for Deres værdifulde Oplysninger og for den store Elskværdighed, hvormed De har givet mig dem ..." "Aa, jeg be'er ..." Journalisten rejste sig.
-Aa, Gud, aa Gud, for min Skyld hun har vel ikke vidst, hvad hun gjorde Gud, aa Gud, for min Skyld ... hun har ikke vidst, hvad hun gjorde. Hun blandede "Fruen" og Gud i et og hun bad til dem begge med samme Ord: -Gud, o, Gud, jeg be'er, jeg be'er, jeg, som har fodt hende, jeg, som har fodt hende be'er jeg be'er.
-Aa, aa, ror mig ikke, be'er jeg ror mig ikke, be'er jeg, be'er jeg.... Laegens Arme var blodige indtil Albuen. Tine stod rolig hos kun bleg var hun og hjalp. -De taaler at se Blod, sagde Laegen, der gik til den naeste. -Ja, svarte Tine blot og fulgte. Det var en Sergeant, de kom til. Hans Ansigt var graablegt og han rallede. -Daek ham til, sagde Laegen og gik forbi.
Gid al Velsignelse sig over Dem forene; Saa be'er den ringeste af dem som Herren tjene. Elmire. Saa fromt et Ønske jeg med Tak erkende maa, Men skal vi sidde ned ... man har det bedre saa. William satte sig, blev ved at spille. Professoren sad endnu med dukkende Hoved, Bogen op for Ansigtet, mens han læste Replikkerne monotont, uden Overgange.
Enkebaronessen vendte sig fra Vinduet, hvor hun havde staaet og set ned i Haven. Og i et kort Sekund mønstrede de to Damer hinandens Toilette. Saa smuttede et lille haanligt Smil bort bag den unges Læber: Undskyld, at De har maattet vente, Svigermoder! Jeg be'er! Der blev i Dagens Anledning serveret fem Retter Mad og Dessert. Og Rødvin blev der drukket og Mosel og Champagne og Sherry.
"Jeg be'er Etatsraaden undskylde," der var lidt Graadklang i Stemmen, men William betvang den, "den Tid jeg spildte ..." Etatsraaden saá op fra Glasset hen paa William: "Forstaa mig vel," sagde han saa, "forstaa mig vel," men han stoppede op igen og pudsede videre. "Jeg saá godt, jeg kunde ikke." Det kom simpelt.
Ned paa sine Knæ og bed om Naade, elendige Pjalt, som han er, eller jeg skal...! Ambrosius . Nei, Hr. Baron; Een Gang har jeg forglemt mig selv og knælet for et Afgudsbillede ... det gjør jeg ikke mere. Jeg bøier fra nu af kun Knæ for min Gud og Skabermand. Baronen . Vil han ikke? Det skal vi faae at see! Niels Bruus! I Hundehullet med ham, paa Vand og Brød, til han neier sig og be'er om Naade!
Jeg længes han strøg hendes Kind længes derefter ... Han saa ned paa hendes Ansigt, ømt. -Ja, sagde hun og slap ham, rød, naar jeg blot kommer bort. Hun talte om adskillige Ting ved Reisen, alt mildt og dæmpet. Saa sagde hun: -Bli'er du vred, om jeg be'er dig gaa? Jeg er saa træt. -Nei gaa til Ro. Du trænger til det ... Jeg gaar en Timestid hen i Klubben ... God Nat, min Ven.
Dagens Ord