United States or Gabon ? Vote for the TOP Country of the Week !
Marts saa Dick til sin Rædsel, at Barometret var faldet yderligere, og nu stod paa kun 27° 9'. Stormen voksede hastigt til en Orkan, der gjorde det nødvendigt at tage alle Sejl ned. Ved de flinke Negres Hjælp lykkedes det ham at faa bjærget alle de lavere Sejl. Dernæst lod Dick Tom tage Roret, medens han selv, Austin, Aktæon og Bat gik tilvejrs, og Herkules løsnede Tresserne paa Dækket.
Men Fru Weldon forestillede ham alvorligt og indtrængende, hvor nødvendigt for dem alle det var, at han ikke overanstrængte sig og blev syg, at han gav efter for hendes Ønsker og søgte nogen Hvile. Tom og Bat var saaledes alene agter ude ved Roret, da de til deres Forbavselse saa, at Negoro kom hen imod dem og forsøgte at indlede en Samtale.
"Vil De have at jeg skal kravle udenfor og se hvordan det staar til der?" spurgte Bat. "Ja, det var udmærket, hvis De vilde," svarede Dick. "Hvis Toppen af vort Hus endnu staar over Vandet, saa bank stærkt paa den med Øksen! hvis den er helt oversvømmet, saa maa vi andre se at slippe ud bag efter Dem." Bat dykkede ned i Retning af den nedre Aabning.
"Det kan ikke være Negoro," bemærkede Bat, "ham havde Dyret nok gjort kort Proces med." "Men et Menneske maa det dog vistnok være," sagde Dick og gik tæt hen til Hunden. I det samme nærmede en Mand sig. I det han fik Øje paa de tre bevæbnede Fremmede, syntes han at blive højst overrasket, næsten forskrækket, som om han ikke kunde forklare sig deres Nærværelse paa dette Sted.
Men Uheldet var sket, og Dick maatte for Fremtiden nøjes med det store, faste Kompas, der stod foran Rorgængeren, det vil sige ham selv. Thi han maatte være baade Kaptajn og Styrmand i en Person, kun i de fem, seks Timer om Dagen, hvor han tog sig sin højst fornødne Søvn, maatte han lade gamle Tom og Bat afløse sig ved Roret. Fru Weldon fik mangen en fortrolig Passiar med den unge Kaptajn.
Herkules tager nok igen Jack paa Skuldrene, Bat og Austin maa holde sig i Nærheden af Fru Weldon for at hjælpe hende, hvis det gøres nødig, og De, Hr. Benedict De maa minsanten passe paa Dem selv. Hvad er der hvad gaar der dog af Dem?" "Jeg synker i!" hylede den uheldige Insektjæger. Og virkelig forsvandt han langsomt, som opslugtes han af Jorden.
Han fandt dog ikke megen Opmuntring, da hverken Tom eller Bat havde noget tilovers for den skumle Fyr. Pludselig, ved en særlig stærk Slingren af Skibet, vaklede Negoro, styrtede om imod Kompashuset og gled ned paa Dækket. Gamle Tom udstødte et Brøl af Rædsel i den Tro, at Kompasset maaske var blevet knust ved Stødet.
Ellers vilde hun næppe med saa godt Mod have begyndt den anstrængende Tur gennem den tætte og lidet kendte Skov, som laa foran dem. Den lille Karavane satte sig i Bevægelse i følgende Orden. Først kom Dick og Harris, begge bevæbnede med Rifler, derefter fulgte Bat og Austin, der ligeledes hver bar en Bøsse og en Kniv.
"Jeg ser ikke Dick Sand," sagde Bat efter at have set sig godt om. "Den unge, kære Herre bliver vel slaaet ihjel," sagde den gamle Tom trist, "maaske har han udstridt allerede. Jeg havde nær sagt, bare det var mig. Men vi maa vel kun haabe og ønske, at vi alle fire bliver købt af den samme Agent, saa at vi i al Fald kan blive sammen." "Naar bare Herkules var her!" sagde Austin.
Bat var blevet sat i Gaffel sammen med sin gamle Fader, og Actæon og Austin var lænkede sammen, men da de ikke kunde dreje Hovedet og ikke veksle et Ord havde de ikke meget Glæde af at være hinanden saa nær.
Dagens Ord