United States or Niger ? Vote for the TOP Country of the Week !
"Saa er jeg bange for, jeg maa sige, at jeg har noget imod det." "Og dertil har De naturligvis en fornuftig Grund?" "Jeg vil ikke nægte, at det er en Grund, som Tiden og bedre Bekendtskab muligvis kan fjerne. Men lad os nu først se, i hvilket Lys De staar for os. Indtil for en fjorten Dages Tid siden vidste hverken min Kone, Frøken Medwin eller jeg, at De var til i Verden.
Derfor er vore bedste Værker skrevne paa urimede Vers, en Form for Digtning, der kan naa en høj Rang. Men jeg er bange for, at dette Emne overstiger en Husars Fatteevne."
Ude paa Brostenene laa han midt i Regnen og strakte sine Hænder mod Himlen. Jeg forsikrer dig for, jeg blev saa bange, at jeg ikke turde gaa ind til de andre igen. Det var første Gang i mit Liv, jeg saa en voksen Mand bede. Om Morgenen, da han skulde gaa igen, kaldte min Mor ham ind i Køkkenet og gav ham en Pakke Mad med. Omhyggeligt pillede han alt Paalæget af og gav hende det tilbage igen.
Første Nat drømte jeg, at en hvid Mand kom ind i vort Hus; han havde en stor Pels paa af lutter spraglede Skind, og saa spurgte han efter Nukerujuk: „Den senede“. Hvad skulde det sige? „Den senede“ var en forlængst afdød Angakok fra Østkysten. „Han er gaaet ind i Silas' Hus,“ skyndte jeg mig at svare. Det var den bare Løgn, men jeg var bange; ja, og saa forsvandt Manden.
De ser bleg ud, Barn Rejsen har vist trættet Dem." "Ja, jeg er træt," forsøgte jeg paa at sige med naturlig Stemme; men det sidste Ord dirrede lidt, og Lord Robert var lige bagved mig, da han var løbet op ad Trappen efter mig, saa jeg er bange for, at han maa have hørt det.
Her er Lammet, Offerlammet, siger Jesus, ydmyg spag, i min Faders Raad berammet er den store Offerdag. Bange vel af Hjertens Grund er jeg for den morke Stund. Men for hele Verdens Brode Den Uskyldige maa blode. Sangen var ophort, men Biskoppen stod endnu ved den stille Seng. Fra Kirkegaarden lod AEressalverne knitrende over Graven.
Angst og bange havde hun stukket Bogen til ham Konstantin blev saa let hidsig og holdt jo ikke af, at man blandede sig i hans Ting : -Jeg mente kun, Konstantin, sagde hun, at hvorfor skal de staa paa et fremmed Sted, naar man selv naar man selv har Forretning, sluttede hun helt forvirret.
Saa gik de sammen, ganske langsomt under Træerne, mens Grevinden trippede iforveien meget stiv og pludrede i ét væk. Schønaich svarede en Gang imellem, naar han var bange, hun skulde vende sig, med et Par ligegyldige Ord, hen i Veiret og uden at høre; Ellen gik taus; og naar hun lænede sig tungt til hans Arm, kom hun ham saa nær, at hendes Haar streifede hans Skuldre ...
Næste Morgen var han ved godt Mod igen, han slog nogle af sine Penge i Stykker paa Kroen og begyndte at se lysere paa hele denne Rejse, som han havde været bange for, lige fra den blev bestemt. Han og Værten pæglede lidt sammen paa Formiddagen. Men saa fik Mikkel pludselig travlt og beordrede Hesten frem. Jeg skal til Lybæk, erklærede han betydningsfuldt. Jeg har langt at ride.
Det var saa godt og trygt, naar Skovrideren var hjemme. Andre Aftener, naar han var ude, kunde hun saa tidt blive bange, saa dumt bange mellem alle de mange Mennesker, som sov og drog Aande her oppe og nede; det var, som om Huset selv blev levende, syntes hun, det dode Hus. Og Skovrideren, han var "derude", og man vidste ingenting. Men nu var det trygt, iaften var her stille og trygt ...
Dagens Ord