United States or Zimbabwe ? Vote for the TOP Country of the Week !


Saa fik hun set, hvem det var og tog fastere om Rebet, som bandt Grenene sammen. Jovist ... saa ... Han æ nu osse saa ong o saa klov. Næsen fik et Strøg med Bagen af Haanden. Resten snuppede hun i sig. Ærlighed varer længst. Jeg stillede mig op med skrævende Ben lige foran hende. Hunden strøg tæt forbi med en Hare. Jovist saa Far, de' har han Ret i. Hendes Øjne plirrede op i mine.

Inger havde grædt, grædt, hun var saa lyksalig, og nu redte hun Axels Haar. Hun blev ved at græde, men hun græd gennem Latter. Axels Haar var koldt, hans Hoved var koldt som en Graasten paa Marken. Du har Jord og Grus i Haaret, snakkede Inger lykkelig og forgrædt. Der sidder Smaasten paa Bagen af dine Hænder. Axel vendte sine livløse Hænder og tænkte efter. Ja han havde ogsaa Jord i Munden.

I hver Landsby, de kom igennem, fôr Hundene halsende ud af Døre og Porte ved Spektaklet, og Karlfolk og Fruentimmer raabte de tre Madammer an og gjorde Halløj. Men Kællingerne klaskede sig bare gemytlig paa Bagen og gik videre. Spat-Marie var lille, firkantet og halt. Maren Ørentvist lang og duknakket.

Lidt bange for Mørket kommer fra Krogerne Børnenes Stemmer gennem Mulmet, førte af Moderens: Gennem de favre Riger paa Jorden Gaa vi til Paradis med Sang! Ude i Køkkenet sidder Pigerne endnu stille om det brændende Lys. Mandfolke-Marie tørrer en Taare bort med Bagen af sin barkede Haand: -Den, siger hun, vil Fruen ha'e sunget, naar hun en Gang skal . Alting er tyst.

De sad stille, tæt ind til hinanden. Den gamle Møller virrede med Hovedet mod Væggen og sukkede. -Ja Johan ja, sagde Konen, som om hun tyssede paa et Barn. Ja ja.... Og de sad igen stille ved Siden af hinanden. Moderen vidskede Taarerne bort med Bagen af sin Haand. Maria Carolina vendte sig sagte og aabnede Døren til Trappen. Hendes Højhed red forbi den tavse Mølle over Broen.

Der var andre, som mente syv. Og paa Vaerkerne var der dog ikke gjort Skade. -Ikke for Krudtets Vaerdi, sagde en Adjudant. Ved Kakkelovnen stod den storste Flok. Der var en Kaptajn med Napoleonsskaeg og Pibe, som sagde: -Sekondlieutenant Appel er saaret. -Saa? Han, den Nye? -Ja, svarte han med Piben. Og en anden, der varmede sig paa Bagen, lagde til: -De ved, den tynde blonde.

Saa fæstedes hans Blik paa den kolosagtige Kagekone, henne i Klosterporten, hun sad og tørrede Honningkagerne af med Bagen af sin Haand. Han holdt Skue over Slægten hvem var der? Onklerne de var Undermaalere og de havde ingen Børn, Nina hun var Kvinde han, han Men Sikkerheden fra før var borte. Lyset var slukket, Slægtslyset over hans Liv. Han knyttede Hænderne i Lommen og kneb Læberne sammen.

"Jo," William saá ned, han krammede lidt om Stolen og flyttede Benene, "saa er der "Tartuffe"." Professoren rettede sig i Sædet og saa igen over Brillerne hen paa William. "Ja den kender jeg," sagde han og lod Bagen af sin Haand glide hen under sin Næse. Der blev en Pause. William var blussende rød, turde ikke se op.

Mikkel laa gusten og med halvt lukkede Øjne, det saa ud, som han var død. Kongen lagde hastig Bagen af sin Finger til Mikkels Ansigt og fornam, at han var varm endnu. Lad os faa ham baaret op, befalede Kongen med blege Læber. Jakob, hent Portvagten! Hvor er de henne allesammen, kald paa Berent! Saa! Tag nu ved ham. Mikkel kom til Live, mens de bar ham op; men han var yderst svag.

Inde i Foldene staar Kvierne med Bagen mod Vinden og ludende Hoveder. Deres Toe damper. Pigtraaden hænger med Draabe ved Draabe. Hist og her rager et forkrøblet Træ op. Grenene staar stride mod Blæsten, og det er slidt tyndt i Toppen. De første gule Blade piskes afsted. Vi kommer ud paa Landevejen. Inde paa en Stubmark er en Plov allerede sat i Jorden. Det mørkner.