United States or Mozambique ? Vote for the TOP Country of the Week !
Køreturen til Ravnsholt foregik i den lille Charabanc. Siden Jomfru Helmers Københavnsrejse benyttede ingen af Gaardens Damer godvillig Landaueren. Og den gamle lukkede Karosse, Flueskabet kaldet, fra Etatsraadens Tid, var for tung for Vejene. Frøkenerne sad bag i Vognen hyllet i Sjaler og Pelsværk, thi det var blæst op til en halv Storm.
Gud velsigne dig! Der bliver Liv i Køkkenet. Det gør der altid, naar der kommer en Fremmed inden Døre. En Gryde tages af Ilden, saa Luerne slaar højt i Vejret, og Væggen bagved farves rød. Soden fra Skorstenen glinser. En lille Pige staar forskræmt og ser op paa ham. Det er en af Anes. Hun putter sig bort bag Moderen, saa kun Haarpisken stikker frem. Aah din fjovede Tøs. Hun ryster hende af sig.
Men nu skal jeg sige Dig en Ting, min Pige; nu bygger jeg Dig et Ridehus hernede bag Mejeriet, Du véd, under de store Elmetræer ud til Vejen. Og saa køber jeg Dig et Par rigtige Arabere; saa kan Du ride og more Dig saa galt, Du vil! Hun faldt ham henrykt om Halsen: Jamen Publikum? spurgte hun saa Hvor faar vi Publikum fra? Jeg kan ikke arbejde uden Publikum.
Mens han stjaalent betragtede hende, mens han uafbrudt kredsede om hende under tusinde Paaskud; mens han lurede paa et Blik, et Smil bag Viften, et eneste af disse smaa Tegn, som er Elskendes Budbringere, mødte ham bestandig den samme uforstyrrelige Juno, som ligelig uddelte sine Smil kolde og forbindtlige Smil ...
Der var saa mørkt i Hytten bag de røde Gardiner, at han næppe kunde skelne Bogstaverne, og Luften var meget tung. Solen brændte mod Taget, og Heden lejrede sig blykammerutaalelig, kvalmende og tæt langs Bjælkerne i Rummet.
Som en mørkere Plet i Taagens Graa laa Røgen en lille Stund, og løste sig saa. Paa den Side Aaen blev der pløjet. Græstørven skrælledes op i lange Furer bag den sindige Plov. Katinka kom hjem. Mølleren havde været der, eller Forvalteren fra Kiærs. -Rask Fyr, du, den Svendsen, sagde Bai til Katinka. Svært oppe i alting, rar Fyr, du.
Ved Aftensbordet indtoge vi de samme Pladser som ved Middagsbordet, med Undtagelse af, at Andrea Margrethe havde taget sin Post bag Themaskinen, ikke uden Sorg for mig, da den store kobberrøde Maskine reent skjulte hendes venlige Ansigt, saa at jeg kun fra Tid til anden kunde høre hendes muntre Stemme.
Han steg paany af Cyklen, stillede den ind paa Trappegangen og slukkede Lygten. Og ilsomt, som for at overdøve en sidste Betænkelighed, løb han op ad Trappen. Oppe bag Førstesalens nedrullede Gardiner faldt en Hængelampes dæmpede Skær over en Stue. Der levede Enkefru Herding og hendes Datter Anna. Stuen var ikke stor, og den bar Præg af renvasket og gennemskuret Nødtørftighed.
Tine lyttede, mens de kom naermere med tunge og traette Trin ned ad Bakken nu. De synger ikke, sagde hun sagtere, og hun bojede Hovedet lidt ned bag Blomsterne. Det var, som Skyggen af en Angst greb hende. -Jo, det er dem , sagde Ane og saa op fra sine Skillinger. De forste Raekker kom forbi tyndede og sorgmodige. Officererne gik ranke foran, blege under Ansigternes Sod.
Skagboerne, som havde nærmet sig den landsatte, saa' til deres Forskrækkelse, at han var sort paa Hænder og i Ansigt og havde Haar som Strandfogdens sorte Vædder, og saa grinede han med nogen skinnende hvide Tænder bag blodrøde Læber. Var det da den lede Satan selv eller hans Sendebud; hvem af Skagboerne skulde mon hentes nu da vel aldrig selve Kancelliraaden?
Dagens Ord