United States or Colombia ? Vote for the TOP Country of the Week !
Jeg sad bag min Busk og ventede og frøs dygtig, thi det var meget koldt, og jeg havde ikke givet mig Tid til at tage Overtøi paa. Ogsaa følte jeg mig noget uhyggelig tilmode: min Phantasi begyndte allerede at foregjøgle mig alle Slags Billeder af Dødningeknokler og Beenrade, som beredte sig til at opføre deres klapprende Dands rundt om mig.
"Vil De have at jeg skal kravle udenfor og se hvordan det staar til der?" spurgte Bat. "Ja, det var udmærket, hvis De vilde," svarede Dick. "Hvis Toppen af vort Hus endnu staar over Vandet, saa bank stærkt paa den med Øksen! hvis den er helt oversvømmet, saa maa vi andre se at slippe ud bag efter Dem." Bat dykkede ned i Retning af den nedre Aabning.
Hun gaar tungt. Moseper skal ned med hendes Skab til Gaarden. Tyst! Flyttelæsset høres nu kun som en svag Skramlen derborte bag Træerne. Ensomt lyder Gedens ustandselige Brægen. Hjulbøren skriger. Ene lister jeg om. Jeg er fyldt med Forventningens stille Glæde. I Nat skal det ske.
Skønt Fru Juliane jo rigtignok ikke fæstede nogen større Lid til dette hans Løfte, var hun dog i usædvanligt godt Humør og havde gentagne Gange nikket tilfreds til Stasia, der stod paa Skamlen bag hende og opmærksomt fulgte hendes Ansigtsudtryk i Spejlet. Ta' mig det Brev der henne paa Kommoden! befalede den gamle og pegede. Og Stasia hoppede ned og hentede Brevet og hoppede paa Plads igen.
Længere borte kommer Seinen, uden den mindste Krusning, spejlende hver lille Fjersky; der glider hen flygtig og luftig som Ringe fra en Cigar. Kanotiererne har faaet deres stramme Trikottrøjer paa og deres røde og blaa Huer, og i deres lange, spidse Baade flyver de afsted over Vandet og forsvinder bag Pynten under Hængepilens fantastisk-skjønne Hang af lysgrønt Løv.
-Han er saa livlig, sagde Hr. Theodor Franz, en rigtig Dreng er han. En Dag var han bleven rent borte. Han var ikke til at finde paa Boulevarden. Hr. Emmanuelo de las Foresas Og Hr. Theodor Franz søgte omkaps. Tilsidst fandt de Charlot inde i Parken, omme bag en Stensokkel. Han stod omringet af en hel Flok smaa Unger.
"Jeg har tænkt for meget paa mig selv!" udbrød han, "tilgiv mig, Hr. Gerard! Hvad vil De raade mig til at gøre?" "Godt," sagde jeg, "det er sikkert ikke for vor Sundheds Skyld, at de har lukket os inde bag Ostene. Hensigten er vel at komme os til Livs, om de kan. De stoler sagtens paa, at ingen vil faa Nys om, at vi kom hertil, og at ingen vil finde vort Spor, saafremt vi skulde forsvinde.
Og i Krogen bag Pengeskabet sad Madam Henriksen i Godsejerens gamle Læderlænestol og hørte andægtig beundrende til ... Men saa kom Historien med Minka fra Mosen. Allerede flere Aar før Joachim Uldahls Død havde Hans været gode Venner med en Pige ved Navn Marie Sejfert og bekommet et Par Børn med hende. Hun var Datter af en Træskomand i Landsbyen og »syede« hjemme hos sine Forældre.
Og samtidig med at Regnen tog til, blev Blæsten stærkere og stærkere. Det var en Blæst med gode Lunger. Roligt og besindigt øgede den sin Styrke, stadig blæsende fra samme Kant uden at puste og uden at gøre et Sidespring. Det var en Blæst af dem, der ved, hvad de vil, og som kan vare og stige i dagevis. Sligt Vejr er farligt, især naar Vinteren staar bag og følger det i Hælene.