United States or Wallis and Futuna ? Vote for the TOP Country of the Week !
»Knak!« sagde det i det Samme, det var Emmys Sax, som Gamle havde siddet og leget med, og som nu brak midt over. Ligesom nemlig Kong Midas havde den mærkelige Egenskab, at Alt, hvad han rørte ved, blev til Guld, saaledes har Gamle den mærkelige Egenskab, at Alt, hvad han rører ved, gaaer itu. Han blev imidlertid højst ulykkelig og bad Emmy tusinde Gange om Forladelse.
-De er da hos Abels Juleaften? -Nej ... vi boer Dør om Dør, Fru Bai ... men Abels ... har altid nok i at huske paa sig selv.... -Tidligere har jeg jo altid været hos Lindes, i Præstegaarden.... -Nej, Abels, sagde Frøken Jensen aa nej det er ikke alle, som er ens.... Fru Bai bad Frøken Jensen, om hun maaske vilde tage tiltakke hos dem. Hun fik det sagt om Aftenen, Bai kom ind fra Sporet.
Dagligstuen var allerede et modent Værk af Frøknernes Arrangementstalent: med Sofaen ud paa Gulvet foran en fantastisk Dekoration af hjemmegjorte Makartbuketter og tre Skillings-Kineserparasoller omslynget af to kække Chenilletørklæder, der en Sommersæson havde draperet Frøknerne, naar de gik til Bad.
Udenfor stod der en Kvinde, og hun bad dem gaa ind. Inde i Huset var der lutter Kvinder; paa Briksen laa der noget, man havde dækket med Skind, men de kunde ikke blive kloge paa, hvad det var. Husets Beboere var meget alvorlige. Den Kvinde, som havde bedt dem om at komme ind, satte nu et lille Fad for dem og bad dem om at spise; det mindede om Indholdet af en Rypekro.
William aandede Duften, og han syntes, han fik helt ondt. Efterhaanden blev han ligesom bedøvet af Præstens sagte Hvisken, af Lyden af Klokkerne og af Røgelsen. Han faldt paa Knæ. Han bad ikke, men han laa med lukkede Øjne og saá saa meget drage sig forbi, han vidste ikke selv hvad. Og det var, ligesom der var Musik langt borte. Han laa der endnu, da Præsten gik ned.
Han betalte mig altid punktlig, endogsaa forud undertiden, ikke fordi jeg bad ham derom, men det var knappe Tider, og han var saa fintfølende. Han røg kun Cigaretter, det var noget Andet end vor nuværende Logerende, han er forresten ogsaa Maler, det vil sige, han er fra Holsten det er Lokaler han dekorerer, Lofte og Vægge. .... Men Hr.
-Aa, Gud, aa Gud, for min Skyld hun har vel ikke vidst, hvad hun gjorde Gud, aa Gud, for min Skyld ... hun har ikke vidst, hvad hun gjorde. Hun blandede "Fruen" og Gud i et og hun bad til dem begge med samme Ord: -Gud, o, Gud, jeg be'er, jeg be'er, jeg, som har fodt hende, jeg, som har fodt hende be'er jeg be'er.
Campion satte sig ved Siden af mig i Sofaen og begyndte straks med at sige, at jeg burde gaa med dem i Teatret; jeg talte med min Fløjlsstemme og sagde, at jeg var i alt for dyb Sorg, og han bad næsten forvirret om Undskyldning. Han ser ganske godt ud, fiks og velklædt som Lord Robert, men han har ikke den smukke Skikkelse. Vi talte sammen i omtrent ti Minutter.
Saa endelig bad Konen ham om at komme ind til sig, nu da han ikke vilde have nogen af alle de andre, og med Nød og Næppe pressede han sig ind gennem Fjældsprækken og tog hende igen til Kone. „Lysk mig!“ sagde Pebersvenden glad. Og hans Kone begyndte, og hun talte over ham: „Vaagn først, naar Stormfuglen begynder at skrige! Sov, indtil man hører Lyd af Fugleunger!“ Og Pebersvenden faldt i Søvn.
Men da Guds, vor Frelsers Godhed og Menneskekærlighed åbenbaredes, frelste han os, ikke for de Retfærdigheds Gerningers Skyld, som vi havde gjort, men efter sin Barmhjertighed, ved Igenfødelsens Bad og Fornyelsen i den Helligånd, som han rigeligt udøste over os ved Jesus Kristus, vor Frelser, for at vi, retfærdiggjorte ved hans Nåde, skulde i Håb vorde Arvinger til evigt Liv.
Dagens Ord