United States or Zambia ? Vote for the TOP Country of the Week !
„Nej, jeg bærer den ikke op!“ „Jamen saa bær den dog op!“ Og da hun var saa stædig, saa bar han den op. „Tag Redskaberne op af din Kajak!“ „Nej, jeg tager ikke Redskaberne op!“ „Men saa tag dog Redskaberne op af din Kajak!“ Og da hun var saa stædig, saa tog han dem op. „Vend Bunden i Vejret paa din Kajak!“ „Nej, jeg vender den ikke op!“ „Men saa vend dog Bunden i Vejret!“
De stoe smens i hele Skarer uden for mine Vinduer hver Avten, naar jæ skue i Seng. Te'sidst var de dæ i all' Størelser. Jæ talte syv og en halv en Avten. Hun begynder at stille sammen paa Kopperne. Men nu har Søren loven o dryve de Drønnerter væk. De æ værre end de væste Hanhunde. Jæ slaver bastemt ner for Fo'e, sier han. O han æ stærk som en Hest. Hun tager Kopperne og bærer dem ud i Køkkenet.
»Nu da«, sagde Gamle med uforstyrrelig Rolighed, »for at jeg skal sige det kort og godt: jeg harmonerer med Emmy. Ethvert Menneske bærer i sig et Ideal, som han stræber at realisere, men han føler tillige, at han er for svag dertil.
Jesus siger til dem: "Have I aldrig læst i Skrifterne: Den Sten, som Bygningsmændene forkastede, den er bleven til en Hovedhjørnesten; fra Herren er dette kommet, og det er underligt for vore Øjne. Derfor siger jeg eder, at Guds Rige skal tages fra eder og gives til et Folk, som bærer dets Frugter. Og den, som falder på denne Sten, skal slå sig sønder; men hvem den falder på, ham skal den knuse."
Hver Gren på mig, som ikke bærer Frugt, den borttager han, og hver den, som bærer Frugt, renser han, for at den skal bære mere Frugt. I ere allerede rene på Grund af det Ord, som jeg har talt til eder. Bliver i mig, da bliver også jeg i eder. Ligesom Grenen ikke kan bære Frugt af sig selv, uden den bliver på Vintræet, således kunne I ikke heller, uden I blive i mig. Jeg er Vintræet, I ere Grenene.
Jeg kjender kuns een Slags Kjærlighed, det er den, jeg bærer til Jer, Hans Lauritsen; men det har jeg da hørt sige, at der er den Elskov, som kan volde et Menneske stor Hjertesorg, og det var dog Jammerskade, om noget Saadant skulde hænde den gode Ambrosius. Hans Lauritsen . Nei, for Himlens Skyld!
Men han sagde til dem: "Se, når I ere komne ind i Staden, skal der møde eder en Mand, som bærer en Vandkrukke; følger ham til Huset, hvor han går ind, og I skulle sige til Husbonden i Huset: Mesteren siger: Hvor er det Herberge, hvor jeg kan spise Påskelammet med mine Disciple? Og han skal vise eder en stor Sal opdækket; der skulle I berede det."
Men store Skarer gik med ham, og han vendte sig og sagde til dem: "Dersom nogen kommer til mig og ikke hader sin Fader og Moder og Hustru og Børn og Brødre og Søstre, ja endog sit eget Liv, kan han ikke være min Discipel. Den, som ikke bærer sit Kors og følger efter mig, kan ikke være min Discipel.
Corpus Juris mumlede nogle uforstaaelige Ord til Svar. »Og saa har De ovenikjøbet«, fortsatte Andrea Margrethe, »glemt, at De har drukket Forlig og Broderskab med Nicolai? Jo, De bærer Dem rigtignok smukt ad!« »Nu ja«, sagde Corpus Juris i en mere nedslaaet Tone, »jeg blev maaskee lidt for hidsig men det var kun af Omsorg for Dem, Andrea Margrethe.
Der blæser en Vind af den evige Visnen paa Jorden, af alle Tings Henfald. Det er den koldeste Vind i Zonerne, den er giftigere end enhver Vinter, den bærer Genlyd i sig, som Isnaales knitrende Sagtevals i Skyerne, det er Ekko af Hovslag og Latter og Liv, som for hen, det er stille jamrende Koncerter. Tys! Det er hemmeligt en Støj af Ben, den inderste Lyd er som sagte Skred i Kisten. Stille!
Dagens Ord