United States or Côte d'Ivoire ? Vote for the TOP Country of the Week !


Alle maatte de være villige til at ofre sig for det fælles Bedste. Og det vilde de ogsaa gøre nu. Arbejderne skulde nok selv sørge for, at Ingen blev brødløs, fordi Brødet blev billigere for dem alle. Han havde søgt Kapitalens Hjælp til at føre sin Opfindelse ud i Livet. Om den vilde blive ham ydet, vidste han ikke. Det, han havde virket, det lagde han nu frem for Arbejdernes Dom.

Lig en hel Armé strømmede Arbejderne langs Fortovene ud ad Broen som en taktfast Marsch lød det mod Stenene; og midt ad Gaden, paa Sporet, klemtede de oplyste Teatervogne frem, tre i Rad, propfulde, med glade, hætteklædte Damer, der hang og red helt ud paa Platformene.

Og Helmuth tog hjem og sultede sig i tre samfulde Dage. Og trods det, at han holdt mest af at ride rundt i Markerne og se til Arbejderne, saa begyndte han nu at gaa i det mindste den ene Runde, den om Formiddagen. Men Følgen blev bare den, at han mødte frem med en sand Daglejer-Appetit ved Frokostbordet.

Da stod den Mand, der først havde talt efter Bøg, op paa en Stol. Han slog paany ud med Haanden, og lidt efter lidt blev der stille. "Jeg vil blot sige," sagde han, "at vi staar uden Magtmidler mod dem, der har lejet Salen. Der er ikke valgt nogen Ordstyrer, og derfor kan Ordet ikke fratages den Mand, der har haanet Arbejderne.

Gjorde jeg det nu, vilde jeg jo give Arbejderne Ret." "Ja ja," sagde Hansen-Maagerup, "der kommer maaske en Tid det kan jo være, at alting bliver bedre, end vi tænker." Men han følte selv, at hans Trøst var tom. Lidt efter var de hjemme. Han gik straks i Seng. Han havde paa Fornemmelsen, at Bøg helst vilde være ene.

Men Møder holdt man, og til Samlingssted havde man valgt den Sal, hvor Viggo Bøg en Gang forgæves havde søgt at vinde Arbejderne for sin Opfindelse. Thi om Bøg havde Samfundet dannet sig. En ny Opfindelse, han havde gjort den af det billige Illuminationslys havde paany vakt Opmærksomhed om hans Navn.

Han saa med et selvsikkert Smil ud over Forsamlingen og slog ud med Haanden. Saa blev alt stille. Med en Stemme, der mest slæbte sig afsted men som undertiden dirrede af Lidenskab, begyndte han at advare mod Kapitalismen. Arbejderne havde lært at vare sig for den, naar den optraadte i sin sande, krasbørstige og brutale Skikkelse. Men langt farligere var den, naar den kom med de søde og fede Ord.

Og udsatte sig end yderligere for Verdens Spot ved Morgen og Aften at uddele religiøse Traktater til Arbejderne. Ja, han optraadte endogsaa af og til i gudelige Forsamlinger og lagde hele sin Fortid blot; hvad der vandt ham mangt et Øre i Menigheden ... Kun Fru Line og hendes Døtre forholdt sig stadig uforstaaende og afvisende over for denne Bevægelse.

Men mange af de første skulle blive de sidste, og af de sidste de første. Thi Himmeriges Rige ligner en Husbond, som gik ud tidligt om Morgenen for at leje Arbejdere til sin Vingård. Og da han var bleven enig med Arbejderne om en Denar om Dagen, sendte han dem til sin Vingård.

Allevegne hvor han henvendte sig, frygtede man Vanskeligheder med Arbejderne, hvis man antog ham Arbejderne, i hvis Ban hans Opfindelse havde lyst ham. Derimod havde han haft flere Tilbud fra Folk, der vilde købe hans Opfindelse. Men Ingen vilde gaa ind paa de Betingelser, han foreskrev. Han havde nu ladet sig overtale til at modtage et Laan af Hansen-Maagerup.