United States or Lithuania ? Vote for the TOP Country of the Week !


I en stor Have kan man jo nok tillade sig den Art Eksperimenter, men de er jo uden Interesse for en almindelig dansk Villahave. Mere interessant og som Ide sundere er en Sammenstilling af Planter, der har et ensartet Hjemmestedspræg, f. Eks. se ud som om de havde hjemme paa særlig tørre Steder. Planter som Gypsophila, Eryngium, Echinops, Statice vilde være anvendelige i saadanne Tilfælde.

Lavendelkanter er noget helt for sig selv; Lavendelhække langs Køkkenhavens Hovedgang er en af de meget faa Traditioner for Planteanvendelse, som vi direkte har arvet fra vore Oldeforældres Tid og Lavendelhække er i Kraft af den ekstra gammeldags Charme, der omgiver dem, nu selvfølgelig tip-top moderne. Den mest anvendelige og absolut bedste Kant, Planteverdenen yder os, er almindelig Buxbom.

Begge Former danner smukke Tuer, hvis Løv holder sig kønt lang Tid, er derfor meget anvendelige; især er de stærke orangerøde Farver velkomne som sjældne i Foraarets Flora. Da G. ikke er særlig blomsterrig, egne de sig ikke for Masseudplantning. Fordringsløs Kultur i almindelig Havejord. Deling eller Udsæd. Den hvidbrogede Varietet er den bedste, m 0,1.

Naar Forholdene er saaledes, vil man forstaa, at Forf. helt har maattet se bort fra Ønsket om at yde et Bidrag til en forøget Anvendelse af danske Havenavne, men har holdt sig paa det tørre d.v.s. til den ikke særlig morsomme, men solide og velprøvede latinske Nomenklatur, kun med Tilføjelse af enkelte anvendelige danske Navne.