United States or Taiwan ? Vote for the TOP Country of the Week !
Hun bøjede sig ned over Annas Haandarbejde. "Hedebosyning hvad? Hvem der bare kunde det! Men det er ikke saa let, naar man er saa uheldig at være ved Teatret og man saa oven i Købet har en lille Dreng, som trænger til Ens hele Omhu." Fru Ellis saa hen for sig med et forsagende Blik. Hun havde iført sig en tarvelig, mørkeblaa Vaskekjole og en hvid Blondekrave.
Men i Kejser Tiberius's femtende Regeringsår, da Pontius Pilatus var Landshøvding i Judæa, og Herodes var Fjerdingsfyrste i Galilæa, og hans Broder Filip var Fjerdingsfyrste i Ituræa og Trakonitis's Land og Lysanias Fjerdingsfyrste i Abilene, medens Annas og Kajfas vare Ypperstepræster, kom Guds Ord til Johannes, Sakarias's Søn, i Ørkenen.
Og de førte ham først til Annas; thi han var Svigerfader til Kajfas, som var Ypperstepræst i det År. Men det var Kajfas, som havde givet Jøderne det Råd, at det var gavnligt, at eet Menneske døde for Folket. Men Simon Peter og en anden Discipel fulgte Jesus, og den Discipel var kendt med Ypperstepræsten, og han gik ind med Jesus i Ypperstepræstens Gård. Men Peter stod udenfor ved Døren.
Saa slog Frederikke arrigt i Døren, sparkede til Tyrk: Store Bæst, ligger her og breder sig! ... og skyndte sig forbi Annas Værelse og ind til Charlotte: Det er det dejligste Vejr, Charlotte, og blikstille! ... Charlotte rejste sig hastig over Ende: Hvad er Klokken? Otte ... Saa er det altfor tidligt at staa op ... Kom hellere her og put Dig lidt ned til mig?
Men som han sagde dette, gav en af Svendene, som stode hos, Jesus et Slag i Ansigtet og sagde: "Svarer du Ypperstepræsten således?" Jesus svarede ham: "Har jeg talt ilde, da bevis, at det er ondt: men har jeg talt ret, hvorfor slår du mig da?" Annas sendte ham nu bunden til Ypperstepræsten Kajfas. Men Simon Peter stod og varmede sig. Da sagde de til ham: "Er også du af hans Disciple?"
Vinduskarmene var tæt besat med Potteplanter, der under Annas varsomme Pleje groede saa frodigt, at det næsten var umuligt at komme til at se ned paa Gaden. Naar den unge Pige om Formiddagen besørgede de mindre Indkøb for Moderen til de store blev hun ikke betroet var det hende, som gik hun gennem en fremmed Bys Gader. Fremmede var Menneskene hun mødte, fremmed klang deres Tale i hendes Øren.
En skønne Dag lod det sig ikke længere holde nede. Og da Annas Navn først var nævnt imellem dem, fandt de begge to en smerteblandet Glæde i hyppigere og hyppigere at bringe det paa Bane. De talte imidlertid om hende som om en Afdød, de begge havde haft kær. De sænkede Stemmerne og ligesom tilslørede hendes Skikkelse med deres Ord. Og Ingen af dem nævnede sine egne Følelser for hende.
... Mens han talte, saa han Skuffelsen som en Maske glide ned for Annas Ansigt og gøre det fremmed. Han havde en ubehagelig Fornemmelse af, at hun ligesom stivnede imod ham. Men det var ham ikke muligt at modstaa Fristelsen til at forfølge sin Tankegang. Og han blev ved at udvikle sit Evangelium om Villiens Svækkelse som det højeste Gode.
Men det kunde ikke nægtes, at han bar sit Hoved rankt frem. Da han gik der med Annas lille spæde og faste Skikkelse trippende ved Siden af sig, saa han saa urokkelig sikker ud, som om han havde tilbudt sig at være hendes Værn og Forsyn mod alt, hvad der kunde møde hende af ondt. Højst sandsynligt, at han virkelig kunde paatage sig det.
Onkel Kihler kan gøre og sige, hvad han vil men hvad jeg tænker, det er der Ingen, der bryder sig om." "Hm ..." Mere sagde han ikke. Han kunde mærke, hvordan Annas Forventning næsten bankede ham i Møde. De kom imidlertid til en Bænk, og han opfordrede hende til at tage Plads. "Lad os nu tale lidt om Tingene," sagde han. "Jeg tror ikke, det hele er saa galt, som De mener.
Dagens Ord