United States or Indonesia ? Vote for the TOP Country of the Week !
Under sin Graad begyndte han at tale, afbrudt, som et Barn til sin Moder, Han løftede det hvide Ansigt, der var marmorblegt selv under Graaden, og hviskede i afbrudte Ord: Alt, alt, hvad der var sket . Endelig kastede han Byrden, de lange Timers Sløvhed, han fortalte, han klagede, han anklagede. Alt, alt, hvad han havde lidt! Vidste hun da, hvordan han havde arbejdet Nat og Dag Dag og Nat.
Manden bukkede, forlod Forhøjningen og forsvandt i Retning af vor Trappe. Straks efter vendte han tilbage med Laoyeh, som gik med bøjet Hoved og Hænderne korslagte paa Brystet. Han klatrede op ad Trinene, og da han havde gjort det, stod den Anklagede og Anklageren Ansigt til Ansigt paa hver sin Side af Forhøjningen. Saa saá jeg, hvor snildt Nikolas Plan var udtænkt.
Mikkels hvide Knebelsbarter hang stridt ned fra Mundvigene. Munden var bittert lukket. Den døde Mund var en Verden af forstummet Smærte. Det var en Mund, der havde bragt det til at tie om Græmmelse. Den var som en mystisk Ciffer, der gemmer Nøglen til Sorgens Løndom. Der laa Mikkel og tav om hvad han vidste, men de stumme Træk anklagede. Jeg tænkte det nok! stod der at læse i hans Ansigt.
Nu var han alligevel baade Pot og Pande, og de ældre i Flokken anklagede Gerson for "Forræderi". Mellem Frøken Falk og William udviklede der sig langsomt en større Forstaaelse.
Og da jeg vilde vide Årsagen, hvorfor de anklagede ham, førte jeg ham ned for deres Råd og fandt ham anklaget i Anledning af nogle Stridsspørgsmål i deres Lov, men uden nogen Beskyldning, som fortjente Død eller Fængsel.
Dem svarede jeg, at Romere ikke have for Skik at prisgive noget Menneske, førend den anklagede har Anklagerne personligt til Stede og får Lejlighed til at forsvare sig imod Beskyldningen. Da de altså kom sammen her, tøvede jeg ikke, men satte mig den næste Dag på Dommersædet og bød, at Manden skulde føres frem.
Og straks om Morgenen, da Ypperstepræsterne havde holdt Råd med de Ældste og de skriftkloge, hele Rådet, bandt de Jesus og førte ham bort og overgave ham til Pilatus. Og Pilatus spurgte ham: "Er du Jødernes Konge?" Og han svarede og sagde til ham: "Du siger det." Og Ypperstepræsterne anklagede ham meget. Men Pilatus spurgte ham atter og sagde: "Svarer du slet intet?
Han havde ordnet det saaledes, at Forhøret blev afholdt efter Morgengudstjenesten, fordi den store Hal ikke vilde være helt oplyst paa den Tid. Der var næsten endnu halvmørkt, og den hurtige Maade, han besørgede Sagen paa, viste klart, at han havde besluttet at faa den fra Haanden, før man kunde se for tydeligt. Først fik den Mand, der anklagede mig, Ordre til at gentage sin Fortælling.
Han var nu ligesaa ivrig som den anden ... Inde i Asylstuen sov Rottbøl og Lurvadt sødelig. Men Ingwersen laa med vidtaabne Øjne og stirrede frem for sig. Hun havde nylig haft et fælt Anfald, og Feberen krøb rundt i hendes Hjerne. Hun lyttede vredt til de to andres velsignede Prusten og anklagede Gud ... Men paa én Gang ser hun Døren ud til Gangen gaa op og to Gespenster glide ind.
Her, tænkte jeg ved mig selv, her ved din Side staaer i det Mindste Een, hvis Sjæl er aaben og reen, Een, som ikke kjender til skuffende og tvetunget Tale, men hvis Ord ere rene og klare som hendes Tanker. »Se nu falder De jo selv i Tanker og lever i Deres egne Drømme«, sagde Emmy til mig, »og det var netop det, som De før anklagede Christopher for.«
Dagens Ord