United States or Caribbean Netherlands ? Vote for the TOP Country of the Week !
Faklerne brændte paa de kalkede Vægge, der var en god Snes Svirebrødre tilstede, og det var dem, der lo, de krummede sig i Sædet, gik bagover af Latter. I det Axel stansede betaget af Synet og slog Hænderne sammen, havde han allerede mærket sig, at den knaldende Latter, der overdøvede alle de andres, kom fra det store Mandfolk for Bordenden.
I disse Optegnelser om mit Levned burde de indtage den fornemste Plads; men jeg har ikke Evne til at skildre, hvad de have været for mig. De fleste af dem ere jo ogsaa tilstrækkelig kjendte igjennem deres Skrifter og Andres Omtale.
-Skal vi, sagde Karl og bukkede. Han tog Frøken Friis. Ida sang med. Det var som hendes Stemme førte de andres, i en større Glæde, og hun vidste det ikke selv. -Det er godt, sagde Qvam. Han og Frøken Helgesen svang sig forbi i Halvmørket som et Par store Skygger. Der gled Karl forbi, saa rank, med Frøken Friis.
"Saa tag det," svarede Dick endelig, fuldkommen roligt. "Det vil jeg ogsaa; men først skal du pines, martres . Du skal faa en Død, værre end alle de andres!" hvæssede den afsindig rasende Portugiser. "Men ikke værre end din egen," svarede Dick med profetisk Alvor. I samme Øjeblik kastede Negoro sig over ham, ude af sig selv.
Pludselig trumfede han i Bordet og sagde, at var hun bange for at ligge ene, kunde hun jo lægge sig ind paa Fattiggaarden, der var Selskab! Stasia slog en høj Latter op, da Søren nævnede Ordet: Fattiggaarden; og hun puffede hemmeligt Moderen i Siden for at hidse hende. Det var hende ligefrem en Sjælesvir at se de to andres dirrende Ansigter og hadefulde Øjne. Hun havde jo sit paa det tørre.
"Det er en dristig Tanke i disse Tider at ville raade over andres Skæbne paa den Maade, og jeg er sikker paa, at De vil være enig med mig i, at et saadant Ægteskab er umuligt." "Naturligvis er jeg enig med Dem," svarede jeg og løj i den oprigtigste Tone.
Carr « stammede Præsten forvirret, da Gudstjenesten var endt. »Ja, Hr. Pastor?« »Hm hm der er noget, jeg vil spørge Dem om!« »Til Tjeneste!« »Eh æ jeg mener var det Deres egen?« »Min egen?« gentog Carr forundret. »Tror De, jeg prædiker andres Taler? Nej, saa uværdig er jeg da heller ikke det vilde jo være slet og ret Bedrageri.« »Ja naturligvis, ja ... vist saa. Det synes jeg ogsaa.«
Hulen var en tolv-fjorten Fod bred og lige saa dyb, og altsaa stor nok til at rumme den lille Flok. Medens man var ved at tilberede Maaltidet vendte Negoro tilbage, og stillede for at faa sin Portion med. Han spiste og drak tappert, men sad ellers tavs og hørte tilsyneladende uinteresseret efter de andres Samtale om, hvad der nu var at gøre.
Men ... ja, I faaer holde mig tilgode, at jeg siger det ... jeg troer ikke, Eders eget Hjerte er saaledes beskaffent, at I skjønner Alt, hvad der gaaer for sig i Andres. Abigael . Mit Hjerte ... hvad veed du om det? Den Bog har hverken du eller Nogen læst til Ende. Bodil . Kanskee I selv ikke heller. Abigael . Kan saa være, at der er Blade, jeg ikke har læst endnu.
Nu var han kommen til Kræfter, og smuk og statelig saa han ud med sin ranke Skikkelse og sit store Fuldskæg. Og da han var af et mildt og kærligt Sindelag, blev han vel lidt af Børn og Voksne. I Kirken klang hans kønne Røst højt over alle andres. Pigerne saa mildt til ham. Og omsider blev han gift med en velhavende Gaardmandsdatter fra Nabosognet ... Men et halvt Aar efter brød saa Sygdommen ud.
Dagens Ord