United States or Madagascar ? Vote for the TOP Country of the Week !
Ja gaa Du kun og hent din Mælkepunsch: den skal vi med al Fornøielse drikke, men naar Du kommer tilbage, skal Du sandelig fortælle os, hvad Du har tænkt.« Imedens Andrea Margrethe var borte, spurgte Præsten Emmy: »Nu hvad har Du tænkt paa idag?« »Jeg har tænkt paa alt det Gode, jeg har nydt i det svundne Aar og takket Gud derfor«, svarede Emmy.
Men maaskee gjør Andrea Margrethe det kun for siden at overraske dem desto mere.« »Anretningen er tarvelig, men god«, svarede Andrea Margrethe. »=Persicos odi semper separatus=.« »=Apparatus=«, rettede Gamle. »Saa? Fader siger altid =Separatus=.« »Taler De tidt Latin?« spurgte jeg.
»Men, kjære Fa'er, vi ere da nødte til at gaae ordentlig klædte; vil man leve mellem Mennesker, maa man dog ogsaa see ud som et Menneske.« »Naa, saa det er at see ud som et Menneske? Hør, veed De hvad, Nicolai, imorgen skal de laane en af Andrea Margrethes Krinoliner, for De skulde dog ogsaa see ud som et Menneske.«
»Vil De ikke have et godt Glas Mjød, Frederik«, spurgte Andrea Margrethe, »vi sad just og talte om Dem, saa der kunde man da rigtignok sige, at naar man taler om Solen, saa skinner den.« »Tak skal De have«, sagde Corpus Juris, idet han tog mod Glasset og i Mangel af en Stol satte sig op paa Bordet, »saa De talte om mig? Hvad var det da, om jeg maa være saa fri at spørge?«
Andrea Margrethe bragte Schachbrættet og Brikkerne frem, og vi satte os ned for at begynde Spillet. Uheldigvis havde jeg mine Tanker mere ved Andrea Margrethe end ved Schachspillet, og Følgen var, at jeg mistede den ene Officeer efter den anden. »De troer nok, at vi spille »Først af Brættet««, sagde Præsten »Mat!«
Jeg saae ud af Vinduet: »hvad er det for et gammelt Skrumpelskud, Niels der trækker frem?« »Det er jo Slæden eller Kanen, som De saa fornemt kalder den«, sagde Andrea Margrethe leende. »Ja saa«, sagde jeg noget skuffet, men trøstede mig med, at jeg kunde vel tale ligesaa godt i en Slæde som i en Kane; Hovedsagen var, at vi vare alene.
Igaar søgte De at slaae Faderen ihjel, idag holder De natlige Stævnemøder med Datteren i Hønsehuset. Men saa er det bedst strax at gjøre en Ende derpaa; nu har De uden videre Tøven strax paa Stedet at forlove Dem med Andrea Margrethe.« Jeg var lige saa tilfreds med denne Dom som Aalen, der af Molboerne blev dømt til at druknes. Hvad derimod Andrea Margrethe meente, kunde jeg ikke ret komme efter.
Alligevel tabte jeg ikke Modet, men vedblev med en vis Haardnakkethed: »Det synes jeg dog ikke, er saa svært at forstaae: jeg vil vide, hvem Du giver Fortrinet, Emmy eller Andrea Margrethe.«
Jeg behøver vel ikke at sige, at jeg brød mig ikke det Mindste om Nøddebos Mærkværdigheder, men vilde langt heller blive hjemme og drikke The med Andrea Margrethe, men jeg havde nok mærket, at det gik ikke an at sige Præsten imod, og derfor fulgte jeg ham.
Over denne Tvivl blev jeg i høi Grad forbauset, thi jeg var netop gaaet ud fra den Tanke, at jeg burde forlove mig med Andrea Margrethe, og først derfra var jeg kommen til det Resultat, at det netop nu var paa Tide, at jeg forlovede mig. Men nu omstyrtede jeg atter Præmisserne, og saa maatte Slutningen nødvendigvis ogsaa falde bort, og dermed var da al min hidtidige Eftertænken spildt Arbeide.
Dagens Ord