United States or Belarus ? Vote for the TOP Country of the Week !
Han satte sig til at skrive Recept ude i Stuen midt mellem Gæsterne, mens Fru Brandt stod hos, og Amtsraadmedlemmerne talte højt i Munden paa hinanden om Dagen og om Talerne og om Festen: -Brandt faar det jo altid saa voldsomt, sagde Fru Brandt. Doktoren svarede ikke: inde i Sengen sagde Brandt, der var blevet ligesom noget roligere efter at have set Doktoren: -Og hvordan skal det saa gaa iaften?
Han tænkte paa Fyrværkeriet. De hørte Amtsraadmedlemmerne gaa ud gennem Haven. De var pludselig bleven ganske tavse: -Men nu skal Ingen tænke paa mig, sagde Brandt. Det er ogsaa bedre nu. -Ja, sagde Skovrideren. Han gik ind i Stuen, hvor hans Kone endnu sad paa en Stol: -Lad os gaa, sagde han sagte: vi kan jo ikke forskrække Konferensraaden.