United States or Kenya ? Vote for the TOP Country of the Week !


I Slutningen af April afgik han til Hæren i Sundeved sammen med Sven Grundtvig og Carlo Dalgas, og faa Dage efter faldt han som Offer for det ulykkelige Vaadeskud paa Vedsted Mark. Jeg fik ikke Lov til at følge ham. Jeg var kongelig Embedsmand og skulde altsaa have Regjeringens Tilladelse dertil. Da jeg forebragte Kultusminister Monrad mit Ønske, fik jeg et ubetinget Afslag.

Thi paa Papiret, der havde dannet det øverste Hjørne af en Brevside, læstes kun: ......... ingen Glæde uden .............. trygt stole ................... Baaden Men at Brevet var fra Scheele, derom var der ingen Tvivl. Og atter begyndte Tankerne at male rundt bag hans Pande: De skrev altsaa til hinanden!

Claus . Godt. Altsaa paa Baronens Fødselsdag sørger du for.... Jørgen . At Skriveren faaer god Beværtning? Jo, det kan Hr. Kammerjunkeren forlade sig paa. Claus . Det Andet skal jeg nok besørge. Jørgen . Men nu maa Hr. Kammerjunkeren da endelig ikke lade det komme ud før Tiden. Claus . Jeg? Du kan være ganske rolig, min gode Jørgen! jeg er Diplomat.

Vi vilde altsaa kun beholde de Svagere tilbage, og det er endda et stort Spørgsmaal, om disse selv vare bedre tjente hermed. Kunde de end, ved at være allene, have mere Tid og Ro til at faae lært det Mindre og Lavere og Simplere, der nu meddeeltes, saa vilde de savne al den Indflydelse til det aandelige Livs Vækkelse, som dagligt Samliv med de mere Begavede udøver.

De' ble' altsaa te, a' de skue givtes, o' de' skue ske i en Fart, for hun sae sæl, a' hun var langt henne me'et. De' var sgu osse regte nok, for saa hinner sæl, den Dav hun holdt Bryllup, vi var jo saa manne, som a' skue se paa de', o var de' te Kendsgerning, Kjolen stoe ud i en hel Bue. Mette holder inde et Øjeblik og ser paa mig, saa lægger hun sin Haand frem imod mig.

Jeg kom derved til at huske paa, at Minna havde fortalt mig, at hendes Moder jævnlig henad Aften drak sit Øl i »Zur Katze« Stedet havde jeg erindret, da jeg godt kjendte dets komiske Skilt. Jeg styrede altsaa min Gang mod Byens Centrum og naaede snart den glimrende oplyste Schloss-Strasse, hvor der vrimlede af Mennesker. I den lille Restaurants-Sal sad der flere aldrende Herrer.

"Vi har heller ikke noget ... Det er skrækkeligt her paa Landet man skal gaa saa langt efter alting. Og saa synes jeg, her er endnu varmere end inde i Byen. Der er ikke andet at gøre end at drikke Øl. Og det kan man ikke faa." "Man kan jo gaa i Vandet." "I Vandet? Gaar De i Vandet? Er det godt?" "Ja naturligvis er det godt. De gaar altsaa ikke?" "Nej. Jeg har ingen Badedragt.

Der krævedes altsaa en ny keiserlig Tilladelse. De militære Autoriteter vare ingenlunde villige til at anbefale en saadan, og først efter vedholdende Anstrengelser og lang og pinlig Venten lykkedes det i Slutningen af August at erholde den nye keiserlige Ordre, hvorved ogsaa denne Hindring blev ryddet af Veien. Nu synes endelig Alt at være i Orden.

Det var altsaa ham, der var kommet for tidligt, og ikke mig, der var kommen for sent. Jeg huskede hans Befaling om ikke at fremkomme med nogen Bemærkning, og nøjedes derfor med at slaa Hælene sammen og hilse. Han kastede et Blik paa mig. Uden et Ord vendte han sig derefter om og vandrede langsomt ind i Skoven, fulgt af mig.

Den Fremmede saá paa ham, og det gav et Sæt i William. Det var altsaa derfor, de bestandig saá saa medlidende paa ham, undgik ham, talte underlig kælende, naar de endelig talte derfor behandlede Kelnerne ham saa sky, ligesom ængsteligt: de troede, han var den gale.