United States or Macao ? Vote for the TOP Country of the Week !
Og Berg og Martens ventede begge paa, at Hr. Rowan skulde rejse sig: Ja, mine Herrer, sagde han og stod op: saa er det altsaa forbi. Og idet han rakte Haanden frem mod Bergs højre, som han beholdt et Øjeblik i sin, sagde han: -De har ikke ret kendt Grunden, hvor De byggede, Hr. Berg. -Farvel. Herluf og Martens gik samme Vej, som Berg var kommen.
De kan derfor tænke Dem, hvor glad jeg er ved at træffe Landsmænd," tilføjede han med et belevent Buk. "Saa bor De altsaa her?" "Ja, det vil sige længere Syd paa, ved Grænsen af Chile. For Øjeblikket er jeg paa Vejen til Atacama." "Atacama, er det ikke et øde Territorium?" spurgte Dick. "Er vi da i Nærheden af det?" "Ja netop, min Ven, vi er lige paa Grænsen af den.
Og medens hun nu var borte, gik han selv op til Barnet og gav det Opiumet. Og da Pigen kom tilbage, sagde han til hende: De bliver altsaa hos Drengen i Nat, Elise. Skulde han vise sig særlig urolig, saa kom ned og kald paa mig. Men De skal ikke komme herind; bank bare stille paa Døren, at vi ikke skal vække Fruen. Og da han havde sagt Godnat til Rositta, lagde han sig fuldt paaklædt paa Sofaen.
Hans Plads var altsaa ledig; den fik jeg. Jeg blev saaledes Medlem af Rigsdagen i dens 16. og 17. August 1864 og 2. Jeg spillede ingen fremtrædende Rolle under Rigsdagens Forhandlinger, skjøndt jeg ikke holdt mig tilbage, hvor jeg mente at have et Ord at sige, saaledes i Skole- og Universitetsspørgsmaal.
Ved disse Ord blev jeg atter ganske ligegyldig; det kunde altsaa ikke være Frøken Jagemann, som Talen var om. Dels saae hun slet ikke jødisk ud, og desuden havde jeg jo gjennem Skolelæreren erfaret tilstrækkelig om hendes Afstamning til at vide, at hun ikke var Jødinde. Jeg lyttede høflig smilende paa Fru Hertz's Udredning af Familiebaandets Knuder uden at skjænke den nogen Opmærksomhed.
Da vi kom over i Studereværelset, sagde Præsten, idet han satte Lampen fra sig: »De kan da vel ryge en Pibe Tobak, Nicolai?« Det var min mindste Kunst. »Ja for jeg skulde da vel ikke troe, at De holder mere af en Cigar?« Jo jeg kunde jo rigtignok ikke nægte, at jeg foretrak en Cigar. »Ih fy skam Dem«, sagde Præsten, »saa De hører altsaa ogsaa til disse forfinede unge Herrer, som finde sig for gode til en ærlig Pibe.
Iagttageren kan aldrig blive blaseret, for der er altid noget nyt, der frembyder sig til Beskuelse. Man kan blive hundrede Aar, før man begynder at blive ked af Legen." Altsaa gik han med til "de Naive"s Fest. Der var faldet Regn den Dag, da den skulde holdes. En stærk Skylle var der faldet med tunge, lunkne Draaber.
Paa den de las Foresas'ske femte Sal saá det graat ud. Koncertagenternes Holdning ligefrem fornærmede Hr. de las Foresas. Der var ingen, der havde Brug for hans Violin-Under. -Min Herre, sagde Hr. Emmanuelo de las Foresas til Hr. Theodor Franz De vil altsaa ikke genengagere Violin-Underet? -Min Herre har jeg nogensinde ladet det mangle paa Tydelighed? Nej jeg vil ikke engagere Hr. Dupont.
Af ydre tænktes han oprindeligt som en Dværg med en spids Hue paa Hovedet altsaa samme Ydre og Paaklædning som de Dværge, nordisk Folketro kender. =Hephaistos som Smedegud.= Naar nu Mennesker selv søgte at udføre samme Arbejde som Hephaistos, stillede de sig under hans Beskyttelse.
William kom til at ryste at Kulde, Kinderne var som Is, han havde taget sin Overfrakke af inde i Foyeren. Nu var Konen helt nede i Parterret hun gled da over det med en Harefod, og stadigt smældede hun ivrigt med Klapperne ... Lige med ét opdagede William, at der var blevet stille. Etatsraaden tog sin Stok ved første Kulisse og gik op. "Altsaa Hr.
Dagens Ord