United States or Moldova ? Vote for the TOP Country of the Week !


En høj, intelligent udseende Mand, som enhver var tjent med at faa til Svigerfader. »Jeg prædiker altid, Hr. Carr, paa en enkelt Undtagelse nær hver Søndag Formiddag hele Aaret rundtbegyndte han myndigt. »Jeg lægger naturligvis meget Arbejde i mine Prædikener, saa Aftnerne vil jeg gerne helt have friKapellanen bukkede. Nu kom Fruen ind. »Hubert!

-Ja, sagde Fru Lund og rystede paa Hovedet, hvor hun i Nakken havde fire smaa Krøller, som var ombunden med et Fløjlsbaand: men det kommer vel af, at det hjemme hos os ikke altid arter sig ligedan ... Gud véd, hvordan det gaar til. -Saa ta'er vi os en Snaps, Skovrider, sagde Brandt, der sad og saá, saa paa den ene og saa paa den anden: Har Barnet noget?

Bodil . Gid det var saa vel ... for hans Hjertefreds Skyld. Abigael . Saa, begynder du nu igjen at lamentere? Altid gjør du en Elefant af en Myg. Hjertefred! Troer du, jeg vilde spilde noget Menneskes Hjertefred, om jeg kunde? Bodil . Ikke med Eders rette Villie, naadige Frøken!

-Sønnen var i Laksko, forklarede Karl, der blev ved med sin Historie, mens Fru von Eichbaum lo og Ida sad og smilede: aa, hun var ham saa taknemmelig, saa taknemmelig, at han talte. Fru von Eichbaum var altid saa glad, naar Karl talte: "Og han har saa megen Humor", sagde hun altid til Søsteren. Nu sagde hun: -Men egentlig, Karl, er det ikke no'et at le af

Karl, der spiste langsomt men vældigt, lo og sagde: -Naa, det synes jeg nu ikke, for man spiser altid forbandet paa Skovture. Men Ida blev ved at tænke paa Skovturene: Turene derovre, naar de var kørte til Stensballe en hel Char-a-banc og de havde danset foran Hjulmagerens Hus og trillet omkap ned ad de høje Banker. -Jo, sagde hun: for her er li'esom derhjemme.

Den, som er fri for Skyld, kaste den første Steen! Forøvrigt gaae Tingene hjemme paa Vestergade deres gamle Gang. Gamle ligger endnu bestandig paa Sophaen og falder i Tanker; kun har han ikke som forhen sin Pibe i Haanden, men et lille Portræt af Emmy, som denne har foræret ham. Corpus Juris udvikler sine politiske Anskuelser med samme Iver som altid.

En af dem, der strax tiltalte mig overordentlig, var S. B. Thrige fra Roskilde Skole. Han er tilstrækkelig bekjendt som historisk Forfatter og som Rektor ved Haderslev Skole; mig har han altid været en trofast og fornøielig Ven, og hans elskværdige Hustru og hans Børn have vist mig et lignende Venskab.

Thi altid overgives vi, som leve, til Død for Jesu Skyld, for at også Jesu Liv åbenbares i vort dødelige Kød. Således er Døden virksom i os, men Livet i eder!

Din Stjernelil oprinder Og Mørkets Magter binder Hver Julenat paa Ny; Ja altid klart den brænder, Saa tidt som Du os sender Det unge Nytaarsny. O hvilken salig Glæde, Naar een Gang skal indtræde Det store Juleaar, Naar Himmelklokken ringer Og Nytaarsbud os bringer Om Evighedens Vaar.

Det kan nok være, men derfor behøver man dog ikke strax at frygte det Værste. Ja, saadan er jeg nu en Gang, Harald! dit freidige Sind vil faa meget at udstaa med mig. Paa Sorgerne tager jeg altid Forskud, og jeg synes, Kapitalen bliver lige stor. Se, nu er jeg i Virkeligheden næsten lige saa nedslaaet, som om den kjære gamle Mand allerede var gaaet bort.