United States or Venezuela ? Vote for the TOP Country of the Week !


Naar han fangede en Rype, delte han den med sine Landsmænd. Fangede han to, kunde Glæden ikke have været større, om han havde bragt to Sælhunde til Huse. Meget blev der ikke til hver, men de fik dog altid Smag paa deres tørre Tunger. En Dag gik han som sædvanlig paa Jagt. Han gik den ganske Dag uden at støde paa noget levende.

Om Søndag Aften har han forelæst dem af Holbergs, Øhlenschlægers og Heibergs dramatiske Værker, hvorpaa de sætte stor Priis. Fastelavns Mandag opførte de Holbergs »Stundesløse« til deres egen overordentlige Morskab. I det Hele ere de næsten altid glade og fornøiede. Bilag. Elev-Foreningen paa Rødding Høiskole. Foreningens Formaal.

Men en Gang imellem kunde der ogsaa plumpe ud af hende et uvilkaarligt, ganske ungpigeagtigt udbrud, der gik videre end nogen andens, og som viste en betænkelig Mangel paa Respekt for baade det ene og det andet hos Professoren. Og saadanne Udbrud kom altid i en egen fortrolig Tone, som om hun talte med Haanden for Munden eller bag nogens Ryg.

De kan til de ordinære Forestillinger indsende en af Chefredaktøren underskreven Begjæring om Pladser, der da i Regelen altid stilles til Disposition, naar de haves.

De tre Kompagnoner styrede ned mod Teatret, Martens i Forvejen, febrilsk som han altid blev, naar han bare nærmede sig »Bygningerne«. Forgylderne sang i Forhallen paa de høje Standstiger, mens de lagde sidste Haand paa de blomstrende Friser; paa Trapperne slog Arbejderne Bræddestykkerne over Trinene bort, og de traadte for første Gang paa de blanke Fliser; Martens gik omkring, trippende om de andre, helt »borte« foran de pompejanske Vægge, der straalede nye imod ham man havde borttaget Lærredet om Morgenen.

Men om Eftermiddagen kom hun ned forbi Apoteket, i Sørgeslør, med en Krans. Hun vilde paa Kirkegaarden ... Der var Musik derinde, i Apoteket. Det begyndte at mørknes, mens Schrøder blev ved at gaa ude i Haven spejdende bøjet over den sidste Sne; der var altid Vintergækker, her paa det Sted, de første. Men de var jo saa spæde og svære at hitte. Hun havde fundet ti, tolv, fine og kolde.

De to til Gaden lejede den ud, mens den selv var sammentrængt i to smaa, mørke Gaardværelser. Manden havde en lille Kontorplads, og saa drak han desværre. Konen havde en Gang tjent i større Herskabshuse. Hun var altid saa optagen af Rengøring i Huset, at hun ikke havde Stunder at renholde sig selv. I de to Logerendes Værelser skinnede det af Properhed.

Og skete det, var det altid med en Understrøm af Lyst til at sige hinanden Sandheder.

-Men hvor det er koldt endnu, lagde hun til og lukkede sit Vindu. Hele Huset blev fuldt af Gække. Han kom listende om Længen. Han listede altid, ligesom han ikke vilde forstyrre Kreturets Fordøjelse. Moderen sad ved sit Vindu. Saa sprang hun op. -Jens Røgter skal ha'e Gække i Hatten, sagde hun, og hun løb ud. Over Gaarden, hen til Længen. Jens Røgter blev helt forfærdet.