United States or Jamaica ? Vote for the TOP Country of the Week !


De to unge var bleven aldeles stille; men Kese kunde ikke længere styre sig, han begyndte at snurre og svælge over Maden, han sang og gjorde henrykt Fagter til Sol og Maane.

Jeg maa helt hen for at se, hvad det er. En Sværm Fluer slaar i Vejret. Et Lig. Ogsaa jeg staar aldeles stiv. Om mig summer Fluerne. Jeg maa slaa efter dem med Haanden for at holde dem væk fra mit Ansigt. Solen synker. Skyerne flammer. Aftenvinden pusler mellem Straa og Blade, og højt over mit Hoved blinker en eneste Stjærne. Det rasler i Krattet. En Buk kommer springende.

Med nogle faa højere, foraarsblomstrende Stauder i Udkanterne vilde en saadan lun Plet allerede i det tidligste Foraar kunne blive aldeles fortryllende.

Emmy staaer i den ene Ende af Præstegaarden og Andrea Margrethe i den anden, saa commanderer de: hei hop, saa maa jeg stakkels gamle Mand galoppere frem og tilbage og parere OrdrerDette sagde Præsten med den mest alvorlige Mine, hvorfor jeg sad aldeles betuttet og saae paa ham.

Abigael . Saa har I ventelig ikke ledt paa de rette Steder; thi jeg havde ingen Tryllepind i Munden, som gjorde mig usynlig, det kan Monsieur Ambrosius vidne for mig. Claus . En Tryllepind! ha, ha! det er meget morsomt! Ja er I ikke fortryllet, saa er I paa min Ære fortryllende, det kan jeg vidne. Jeg kommer da ikke til Forstyrrelse? Abigael . Aldeles ikke.

"Aldeles ikke, det er mig, der skal sige de gode Ting, der skal siges, og De skal gøre dem, saa deler vi Arbejdet lige. Naa, skal vi saa rejse sammen eller ikke?" "Ja, jeg rejser med Dem," svarede jeg. "Det glæder mig umaadeligt," sagde Nikola, idet han strakte Haanden frem, "lad os give hinanden Haanden paa det." Vi gav hinanden Haanden, og han saá mig lige ind i Ansigtet.

Lige som vi er henne ved Skibet, raabte vor Skipper han stod aldeles barhovedet endnu at de to forreste Mand skulde lade Dræget gaa.

Noget fælles Kunstnerliv, som det endnu findes i Rom eller i tydske Byer, der er Centrum for Malerne, det existerer aldeles ikke i Paris.

Det er aldeles ubeføiet, at man kalder den usund, hvilket den ikke har viist sig at være uden under Epidemier der bringes fra de befængte Steder netop ved Postforbindelsen.

L. Mynster blev aldeles bedaaret af hende. Det er næppe nogen stor Indiscretion, naar jeg nu, efter over et halvt Aarhundredes Forløb, fortæller, at han var forelsket i hende saa stærkt som en 15-16aarig Yngling kan blive det. Det var hans første og, jeg tror ogsaa at turde sige, hans eneste Kjærlighed.