United States or French Southern Territories ? Vote for the TOP Country of the Week !
Det hjælper altsammen. og Signalet lød til at bryde op. -Ja, ja, sagde Lange, som holdt af at tale i en Tone, som om han sluttede en Generalforsamling. Vi faar s'gu dog Pudder i Logerne gamle Folk. »De gamle Folk« slentrede hen ad Gangen, hvor der begyndte at blive tomt, og tog Afsked med Nik.
Lidt efter tog de afsted for at slippe ind i Byen, inden Portene blev lukket. Da de kom udenfor, følte Mikkel Thøgersen igen Afstanden mellem sig og Soldaterne, han holdt sig tilbage og tog Afsked, saa snart de var naaet indenfor Nørreport. Landsknægtene gik videre ind i Byen, Mikkel stod og saa lidt efter dem, inden han tog til venstre for at komme hjem. København ved Nat
Man kunde ikke tænke sig nogen mere værdig Repræsentant for Universitetet, og han er med Rette bleven kaldt Festens egentlige Bærer. Men Tiden nærmede sig, da han skulde skilles fra Universitetet. Han var nu 75 Aar gammel, og hans svækkede Syn gjorde det vanskeligt for ham at holde Forelæsningerne saaledes, som han ønskede. Nu havde han ogsaa været Professor i 50 Aar og søgte derfor sin Afsked.
Men jeg har da ogsaa gaaet en Deel igjennem for hendes Skyld, for det er, som Præsten siger, at vi har allermest Glæde af det, som Vorherre først lader os døie en Deel Ondt for, inden han giver os det.« Det begyndte nu at blive mørkt, og vi toge derfor Afsked.
Kongen efter Deres derom indgivne Ansøgning har bevilget Dem Afsked fra Deres Stilling som Professor ved Kjøbenhavns Universitet, fra 31. December d. A. at regne.
Ja det er som blev man Børn igen ... Han stoppede, sad urolig foran hende og gned hurtigere de foldede Hænder. -Og hvor Fluerne generer En, sagde Ellen Er de ligesaa slemme i Præstegaarden? Der blev en ny Pause, og helt beklemt reiste Pastoren sig. Ja sagde han det er en travl Tid jeg mener, der er mange ængstede Sind. Og han tog Afsked, helt forvirret ...
Karen lo og greb Baronessens Haand og kyssede den. Du er en morsom Kone, Bedstemoder! sagde hun meget morsommere end alle andre Mennesker! Saa rullede Vognen frem ude paa Vejen og holdt foran Havelaagen. Og samtidig slog Klokken seks paa det store Ur. Der er Jens, den Skurk! sagde Karen. Men Karen dog! formanede Kaninen. Og saa tog man Afsked og kørte bort ....
Det var længe siden, han havde taget saa fast eller ømt om hendes Haand. -Men hvorfor skal vi tale om det, sagde Ida og virrede med Hovedet: Nu vil vi drikke. Og hun tog sit Glas. Da hun havde drukket og sat Glasset, sagde hun pludselig, og vilde slet ikke sige det: -Det værste, de kan gøre, er da at gi'e mig min Afsked. -Det manglede blot, brast det ud af Karl.
Det har vel ingen Hast, sagde Gerster. Det var jo kun et Løb herop, sagde Lange, for at sé, om du levede. Han tog Afsked og gik. De to andre blev siddende tavse. -Vi var i »Konstantia« igaar, sagde saa Gerster. Blom og Brodersen og Damerne.... -Hm, sagde Herluf blot.
Dagen efter traf jeg det finske Skibsmandskab paa en Jærnbanestation mellem Skagen og Frederikshavn. Strandfogden fra Skiverne var ude med dem for at ekspedere dem til Byen, hvor de i Retten skulde afgive Søforklaring, inden Konsulen sendte dem til Hjemstedet. Næsten uden Ord tog de Strandfogdens Haand til Afsked.
Dagens Ord