United States or Liberia ? Vote for the TOP Country of the Week !


Hele Dagen havde Damerne raslet med Nøglerne og var røget ud og ind for at spørge om Lejligheden, og Ida havde svaret næsten lidt febrisk, udmalende alting, saa det og saa det. Nu sad Frøken Kjær et Øjeblik med Ida ved Bordet, og de talte, lidt afbrudt, om det samme. -Hm, sagde Kjær: saa faar man da et Sted, hvor man kan sove. Ida nikkede. Hun greb sig idag hele Tiden i at sidde med lukkede Øjne.

Rottbøl havde set sit Snit til at stikke alle sine fire Tøse ned rundt om i Køretøjet: Saa fik de da den Fornøjelse med! Saaledes gik Formiddagen hen ... Men om Aftenen, da det var begyndt at skumre, kom Frøken Frederikke grædende og jamrende op paa Fru Lines Værelse, hvor hun kastede sig ned paa Gulvet foran Moderen og fortalte og fortalte afbrudt af Klagen og Hulken.

"Wrangel" var et Slags Fugleskraemsel, Folkene havde lavet oppe paa Tagryggen af nogle Stave med en Hat paa og et gammelt Taeppe; en Kost havde vaeret Gevaeret nu havde Blaesten revet det los og slaaet det ned. Soldaterne derude lo af fuld Hals ligesom Officererne til de igen vendte tilbage til deres Pladser og Whisten, der ogsaa var afbrudt, begyndte paany.

»Anstrængtudbrød jeg i stor Harme, »skal han være anstrængt blot efterat have « men heldigvis blev jeg afbrudt derved, at der blev deelt en Sang rundt, som vi Alle sang, og som lød saaledes: Vi mindedes Alle tidt og mangen Gang Den unge og lyse Skjærsommer, Vi hilste saa tidt med en jublende Sang De Roser og yndige Blommer.

Fru Petersen, der sad til venstre for Redaktøren, var ved sin Mands Tale blevet afbrudt i nogle Bemærkninger om Krigsbestyrelsen, men tog nu Emnet op igen: -Kære Frue, sagde Redaktøren, det vil være Kaptajnens største Lykke, at han har forladt den aktive Tjeneste.... Fru Petersen saa' paa ham.

Med eet stod de alle stille ude i Sneen og holdt Aandedrættet tilbage. Christian havde pludselig afbrudt sin Sang, og vi hørte ham raabe; og hans Stemme lød med en saadan Kraft, at man skulde tro, han var den eneste levende paa hele Kysten: „De siger alle, at hun skal dræbes i Dag .... I Dag skal hun !“

De kunde saamæn selv sidde ved det, uden man kunde se det dernedeGodsejeren indsaa det og sukkede dybt. De talte saa videre sammen om Mulighederne, men blev afbrudt, da Døren knirkede. Det var Godsejerens lille Nevø. Ulykkelig, med store Taarer i Øjnene, stod den lille, gullokkede Dreng i Døren med sin Drage.

Samtalen blev afbrudt af en lille Mand. der kom ind gennem Læsestuen og holdt sig tilbage i Halvmørket, da han saa', der var fremmede. Det var lille Hr. Canth, som forlegen sagde, at det var ingenting, han vilde blot sige Redaktionssekretæren et Ord.... »Ordet« var et Par Fribilletter til Fru Canth, som han fik stukket i Lommen i en Krog.

Det er, fordi jeg synes, jeg ikke er god nok. God nok til hvad? Hans Stemme skælvede: Til at De skal holde saa meget af mig. De taug begge ... han lagde sin Haand paa hendes ... Og afbrudt sagde hun: -Carl De véd jo ... Og Blik i Blik sad de atter tause. Hun følte hans Haand brændte, og svimmel fornam hun, hans Aande var hastig som hendes. Saa slap hun hans Haand.

Saa hævede hun Hovedet, og medens hun saá ned paa Sofaens Kvaster, fortalte hun afbrudt og stønnende sit Ægteskabs triste Historie ... Fra den Dag var Berg hendes eneste Fortrolige. Han mente i Begyndelsen, det vilde gaa over, at det var den sædvanlige Eksaltation, som maaske var noget forstærket ved den lumre Hede, man havde det Aar. Det vilde gaa over.