United States or Saint Martin ? Vote for the TOP Country of the Week !


»Ja da kan jeg godt begribe det«, sagde Andrea Margrethe, »for vil De blot see, her ligger en stor Steen: over den er Slæden væltet, thi De kan forfølge Sporet i den friske Sne lige til den Steen.« »Og det er netop den Steen«, udbrød Corpus Juris, »for hvilken Du i Morges advarede mig, da Du forlangte at kjøre SlædenJeg taug, thi jeg følte, at mit Forsvar gjorde kun min Sag værre.

En Ting vil jeg raade Dem til, optræd i Fremtiden som Europæer og hav Øje med Dem, saa der ikke saa let sker noget Lumskeri med Dem. Det hemmelige Samfund har Afdelinger alle Vegne, og nu tror jeg nok, at de er blevet advarede. Husk paa, at de sikkert vil forsøge at faa de Ting tilbage, som vi har taget, og at de ogsaa vil forsøge at straffe os for vor Frækhed.

Og man hørte Slagene af en Trækølle, der langsomt og sindigt rammede Kvægets Tøjrpæle ned i den bløde, vigende Engjord. Her har vi det jo rart! sagde Karen. Dejligt! nikkede Kaninen; men hostede i det samme haardt og hult. Ikke hoste, Frøken Jansen! advarede den lille. Nej; bare lidt! smilede Frøkenen. Husk at bede Mama om Brystdraaberne i Aften. Ja .... Og saa tav de igen.

Dog et Par alvorlige Blade advarede deres Læsere mod at tage Del deri, eftersom den var et maskeret Forsøg paa at skabe Uklarhed i Partiforholdene og forvirre taagede og umodne Hjerner i sidste Instans sigtende til at undergrave den rolige Udvikling i Landet. Saaledes var Opmærksomheden vakt. Festen blev Dagens Emne.

Dick Sand kom med Ængstelse til at tænke paa, at han i Livingstones Bog havde læst, at den uforfærdede Opdagelsesrejsende ofte var blevet siddende i disse forræderiske Sumpe. "Vær endelig forsigtig, mine Venner," advarede han, "prøv først Bunden inden I træder til." Tom undrede sig over, at Grunden kunde være saa fugtig, da det dog ikke havde regnet i den sidste Tid.

Stop hende! raabte Karen til Proprietærfrøknerne, som følte sig betydelig generte ved at være Gæster paa Slottet. De stod og pillede ved Stadsen og rettede hviskende paa hinandens Baand og Blomster. Karen! advarede Kaninen ikke for vild! Men Karen tog fat i hende og svingede hende rundt et Par Gange, saa at hun var ved at miste Vejret.

»Det kommer nu over Deres Hoved, Frederik«, sagde Præsten, »De var saa stor paa det før, da jeg advarede Dem, og meente, det havde ingen Nød. Men nu kan De selv see, at Hovmod gaaer for Fald.« »Men det var ikke mig, der kjørte«, tog Frederik til Gjenmæle, »det var Nicolai.« »Nicolaiudbrød Præsten, »den meget opfindsomme Nicolai! var det «

"Jeg?" foer den adspurgte op af sine dybe Tanker, med et noget uforstaaende Udtryk i sit lærde Aasyn. "Aa jo, jeg er ganske af samme Mening, jeg synes det hele er udmærket. Jeg haaber sikkert at finde nogle gode Eksemplarer her. Mon jeg ikke skulde gaa ud og søge efter dem med det samme?" "Maa jeg anbefale Dem ikke at gaa for langt bort," advarede Dick.

De pumpede Vandballasttankene læns nu, saa skulde de nok slippe ud ved egen Hjælp. »Den gaar aldrigadvarede jeg. »Om vi faar en Smule Vind, risikerer De, at Skuden bliver slaaet i Smadder. Og saa bliver det galt med Folkene ogsaa, at faa dem i Land.

Men til Slut løftede Præsten Stemmen og talte om de 120 Potter Brændevin, de 60 Potter Rom og de 40 Potter Cognac. Han nævnede dem ikke direkte, men han talte om Drukkenskaben og advarede mod denne hæslige Last. Saa var Højtideligheden forbi, og Folk myldrede ud af Kirken. Der var kun en Mening om den Præken, en svag Indignation.