United States or Estonia ? Vote for the TOP Country of the Week !
... Adolf havde fundet Gerster ude i »Victoria« efter Koncerten, og havde hægtet sig til ham, saa de havde spist til Aften sammen, skønt de egenlig ikke kunde udstaa hinanden. Men det var dog Selskab og bedre end at sidde ene for begge Parter. Nu gik de hjem over Kongens Nytorv.
Da de var gaaet, vendte hun tilbage til Stuen gamle Adolf sov inde i Spisestuen med »Dagbladet« i Skødet i sin Hvilestol og kaldte den gamle Pige ind for at faa lettet sit Hjerte og fortælle om »Drengen«.
De tav igen, fortsættende hver sine Betragtninger til Fru Adolf sagde sagtere: -Men Frøken, sagde hun hvor blev Pengene af? Frøken Hansen fo'r sig med Haanden over Øjnene i Mørket: Aa der skal jo meget til, sagde hun beroligende. -Ja ja, der skal meget til, svarede den gamle. Og paa Konstantin hviler det paa ham hviler det. -Ja, naar blot Kapitalen maa slaa til, sagde hun og rejste sig.
Nynne gjorde Martens altid, højere og højere, mens det svirrede for hans Øjne med Forgyldning og Marmorpuds, naar han gik om i sine Bygninger. Det var saadan en Rest af Vanen fra den Tid, hvor han havde sunget over Høvlebænken. Hr. Spenner, der gik bagved med Hr. Adolf, mindede igen om Kokken. Men Modellen maatte man da se, mente Martens.
-Ja, ja sagde gamle Fru Adolf. Der er kun saa mange Slags Mennesker, Adolf ... Gamle Fru Adolf gav ingen nærmere Oplysninger om, hvad hun mente, og de drak Kaffen i Tavshed. De drak nu tidt Eftermiddagskaffen alene; Konstantin spiste ude i »Victoria« for Nemheds Skyld.
-Halløj, raabte det bag dem. Det var Adolf, der skød paa dem som en Raket gennem Sværmen Time-Drosken ventede ved Porten: -Depecher, raabte han. Alt i Orden. Svenskerne kommer. Han fik Depechen op og læste midt paa Vejen, saa han standsede Stimlen som en Bom: Tredive Forestillinger
-Jeg gaar med, Hr. Adolf, sagde Berg. Han følte en angstfuld Medlidenhed med den gamle Mand, der blev ved at snakke uophørligt lige til sin Gadedør hjemme. Konstantin skiltes fra Blom oppe paa Købmagergades Hjørne. Da han løb forbi Glasdøren til Forretningen, slog han stort ud med Armen ind til Frøknerne.
Til daglig fik Fru Adolf jo ikke meget at vide, og spørge turde hun ikke For han har jo naturligvis altid saa mange Ting i sit Hoved, sagde hun ; men naar Herluf spiste der om Middagen, talte de om alle deres Planer og Projekter, mens hun sad og spillede Øren og Øjne op: -Ja de har Idéer, de har Idéer, blev Fru Adolf ved til den gamle, Marie. Gamle Adolfs havde aldrig haft mer end den ene Søn.
Det var en Herre, der raabte fra en Droske over den halve Gade: Ses i Ugen, raabte han, til en bedre Frokost ... Han svingede med Hatten fra Drosken, der rullede videre. -Hvem er det? sagde Lange. -Den unge Adolf, sagde Berg Søn af Adolf med »Husholdningsbøgerne«... -Hm, sagde Lange i sin misfornøjede Tone: En støjende Herre. De gik videre.
-Med Broer, sagde han, Broer over Strandvejen Ekstra, ekstra, Hr. Berg, det er Interessen ... Med Broer, sagde han igen og kom ikke videre, men byggede sit Sommerpalæ i Luften med begge Armene. Adolf slog sit Glas i Skum: Ja, sagde han, nu er det Tiden at sætte sine Penge paa Rente. En af Kellnerne kaldte Spenner fra Bordet.