United States or Kuwait ? Vote for the TOP Country of the Week !
Andrea Margrethe vedblev imidlertid sin Begjæring og blev saa kraftig understøttet af Corpus Juris, der bestemt fordrede hende til Makker istedenfor Gamle, saa Præsten tilsidst maatte give efter: han og Gamle bleve Makkere, og Corpus Juris og Andrea Margrethe dannede Modpartiet. De havde netop indtaget deres Pladser, da vi hørte en Vogn rumle ind ad Porten.
Endelig naaede vi Døren til den store Hal; vi aabnede den forsigtigt og fløj hen over Gulvet og saa op ad Trapperne til vore egne Værelser. Da vi først var indenfor, blev Døren hurtigt lukket, og vi var i Sikkerhed. Saa vendte Nikola sig om til mig og sagde: "Bruce, De har frelst mig for anden Gang, og jeg kan kun sige, som jeg har sagt Dem før, De skal finde, at jeg ikke er utaknemlig.
Det gamle Ægtepar havde leiet i det midterste af de tre Smaahuse, som ligger ved Elben, bygget tæt op ad Klippen. Da jeg gik op ad de mange smaa Stentrin, som føre derhen fra Bredden, saae jeg det lille Selskab forsamlet i et Tremme-Lysthus øverst paa Trappen, der ligesom største Delen af det kalkede Bindingsværkshus var overgroet med Vinløv.
Vinden, der, som jeg allerede har sagt, kom ind ad de snevre Vinduer paa begge Sider, fik de lange Forhæng til at rasle, saa man skulde tro, Hallen var befolket med tusind silkeklædte Spøgelser. Nikola gik hurtigt gennem den og ud af den sydlige Dør. Jeg fulgte tæt i Hælene paa ham, og vi kom ubemærkede gennem den store Gaard, idet vi holdt os i Bygningens Skygge, indtil vi naaede den første Port.
De sad og snakkede, og gamle Pastor fik sig en Solbærrom før han gik hjem. -Den gør godt, sagde han, og den gaar ikke til Hovedet. De to gamle tridsede hjem ad den efteraarsmørke Vej. Bai var saa jævnt ude. -En lille L'hombre til at muntre op, sagde Kiær. Trænger s'gu til 'et, gamle Ven. -Ja, gamle Kiær, Bai tog med Hænderne over Øjnene: -En Gang hen i Ugen, sagde han. Tak ska' du ha'e.
Hver Gang han rørte op i det dybe Græs med Foden, følte han en sval Lugt af Urter og Græs. Nej, Otte kunde ikke forlade Haven endnu. Han gik bag om Buskene ad Gangen og kom til et Hyldetræ, som var hult ind mod Haven. Der havde hun gemt sig inde. Otte fandt hende, idet han famlede sig frem med udstrakte Arme, hans Hænder stødte mod hendes Haar.
»Jo«, svarede Peer noget skamfuld, »men vi er jo ikke altid, som vi burde være.« »Det var et sandt Ord, Peer; naar vi ikke ere fornøiede og glade, saa er det vor egen Skyld Vorherre sender os kun Godt, det er os selv, der vender det til det Onde.« Præsten gik et Par Gange i Taushed op og ned ad Gulvet, som om han vilde give Peer Tid til at tænke noget nøiere over, hvad han havde sagt.
Fra et Vindue saá jeg ham komme op ad Gaden og staa og se sig om, saa vendte han tilbage ad samme Vej, han var kommet, og saa saá jeg ikke mere til ham. Mindre end et Kvarter efter laa jeg i min Seng og sov og drømte om Nikola og bildte mig ind, at jeg blev forvandlet til en Elefant ved hans Trolddomsmagt.
Men De havde Ret, det var paa Tiden at holde op ... Ellen fik ikke mere Morfin. Alle Smerterne vendte tilbage, og hun blev magrere og magrere Dag for Dag. Hun blev sky og holdt sig inde, hun vilde ingen sé og ikke tale med nogen. Lange søvnløse Nætter vandrede hun op og ned ad sit Gulv og kunde ikke finde Ro.
-Saadan Stederne, sagde han: forstaar De.... Løjtnant Nielsen forstod. -De vil se Markedet, sagde han. Stol paa mig: vi skal se Markedet. Han kom i Benklæderne og begyndte at skrige paa en Madam Madsen. Madam Madsen stak et Stykke Sæbe ind ad Døren med en nøgen Arm. -Man lever i Familien, sagde Løjtnanten: han skummede Madam Madsens Sæbe op ad Armene.
Dagens Ord