United States or Micronesia ? Vote for the TOP Country of the Week !
»Men hvor er Christopher?« spurgte jeg. »Der kommer han henne, nu er han færdig.« »Har han da virkelig siddet og studeret Aarstal i al den Tid?« »Ja han har«, svarede Corpus Juris smaaleende, »Du veed, at han interesserer sig for Sligt.« »Han arbejder maaskee paa en Afhandling desangaaende?« »Ja, han arbejder af alle Kræfter derpaa«, svarede Corpus Juris, idet han med Møie holdt Latteren tilbage.
Men jeg var forstemt og ærgerlig, jeg var bleven afbrudt i et af mine yndigste Drømmerier, saadant et, som man maa takke Apollo og alle ni Muser for, naar det vederfares En, og hvorfor? bare fordi Corpus Juris skulde op og søge efter nogle gamle Aarstal. Ja vel veed jeg, at Roskildeegnen er rig paa gamle Minder, men leve vi da i Fortiden, slet ikke i Nutiden?
»Holdt, her vil jeg af«, raabte Corpus Juris. »Hvad nu«, sagde Gamle, »vil Du maaskee ogsaa studere Aarstal?« »Ja vist, ja vist«, svarede Corpus Juris, der i et Par Spring var oppe paa Toppen af Bakken, undersøgte omhyggeligt Barken paa et gammelt Lindetræ deroppe og kom derpaa ned igjen, hvorpaa Reisen fortsattes.
Ogsaa hine mystiske Aarstal fra Domkirken og Landeveien randt mig i Hu, og jeg fik da at vide ja det kan jeg vel gjerne lade være at fortælle, thi Enhver, der ikke af sig selv kan begribe, hvad det har været for en Slags Aarstal, han behøver heller ikke at vide det. »Men hvad gjør vi nu med Dem, Nicolai«, sagde Præsten, »for jeg har ikke mere end to Døttre.
Gamle derimod, som havde paataget sig at vise mig Kirken, forsvandt øjeblikkelig; formodentlig var han henne at studere Aarstal. Jeg savnede ham imidlertid ikke, thi jeg var aldeles optagen af det Skjønne og Herlige, som jeg saae.
»Den kan han jo altid faae at see en anden Gang, lad nu dog ikke Niels vente længer.« »Nicolai skal see Domkirken«, lød Gamles Svar, »Niels venter nok for min Skyld saa længe.« »For min Skyld! ha ha ha! Du vil maaskee studere Aarstal derhenne?« og Corpus Juris blinkede hen til Gamle.
Han kendte intet af disse Navne, og kun deres Dødsaar var skrevet under Skjoldene, men han saá, at Navnene gik ned gennem Aarhundreder, og hans Slægt syntes ham rigere for hvert Aarstal, han saá; han havde jo ikke drømt, naar han befolkede alle Tider med sin Slægts Berømthed.
Dagens Ord