United States or Papua New Guinea ? Vote for the TOP Country of the Week !
Karl, der sad og funderede inde i en anden Tankegang, sagde, mens han skød Røgen ud gennem Næsen: -Men de Aarhus Grosserertampe er s'gu dygtige. Uden at have hørt det sagde Ida og slog et Par lysende Øjne op mod Karl: -Hvor mon man er i den næste Ferie? Og Karl svarede, idet Smilet kom igen i hans Øjne: -Ja, Fanden véd.... Men Ida maatte gaa. Klokken var altfor mange.
Fru Mourier talte om, at hun kom vist ogsaa til at rejse, om nogle Dage til Aarhus. Mourier skrev jo, at de maatte gi'e de to Middage. -Med Gaardene selv kunde det jo være det samme. Men det var de Forpagtere og Godsforvaltere, som Mourier mente maatte be'es som de plejede ... Og man er jo dog altid afhængig, sagde Fru Mourier, i Tider med den Konkurrence.
-Nej, Mourier bli'er hjemme, kun Mine med Kate. Men de har tænkt at leje en Lejlighed kære, de har jo Raad til det ... Fru Vilhelmine Mourier var en Grossererfrue fra Aarhus, en af Kredsen, hvis Mand havde tjent en stor Formue paa Eksport af Smør til England. -Og Kate, sagde Generalinden, er jo nu omkring de tyve.
Bestandig kom der flere og flere: der var Etatsraadens Datter i Kjøbenhavn og Amtmandens Datter i Aarhus og Biskoppens Datter i Ribe og Doctorens to Døttre i Ringsted og Præstens tre Døttre i Slagelse og ja der var saamange, saamange, at jeg blev ganske svimmel deraf.
Alligevel syntes Kate, de burde drikke paa Begivenheden, og hun lod Viktoria hente en Flaske Bourgogne af den, der havde ligget i Kælderen hjemme i Aarhus fra hendes Daab. De tre Damer klinkede. -Ja, sagde Fru von Eichbaum: til Lykke, Vilhelmine, til Lykke. Kate skød sit Glas frem: -Det er vel mig, der skal ha'e Gaarden.
Han havde været Landcommissarieskriver i Aarhus og Ribe Stifter, men levede nu som Eier af to store Gaarde S. V. for Horsens, Ussinggaard og Mæringgaard.
Saa genoptog han Traaden de havde talt om Knuths Dygtighed som Rytter og han sagde med rynket Næse om Greven: -Nej, det er s'gu en Jumber. Hvor kender De ham fra? -Han har jo ligget i Aarhus. Og De vil jo ikke ride med mig. -Det er et dejligt Dyr, sagde Karl blot og nikkede ud i Luften. Konduktørerne lukkede Dørene, og Efternølerne halsede ud af Ventesalene, fulgt af Hotelkarle, der pustede.
I al Hemmelighed holdt han svært af at sé paa Berg, naar han saadan var rigtig »oppe« i en Plan. -Og Provinsbyerne, sagde han, ta'er vi med Strejfkorps. De har faaet den rette Aand. Jeg gi'er Adolf Ret: der er kommen Stemning i Provinserne og der er Penge at tjene. Hvad er Afstandene nu? Er det Afstande at tale om? Aarhus og Odense er rene Forstæder til det nye København.
Og de spiste lidt, til Fru von Eichbaum fandt et Emne i Mouriers det var det, at de eller hun maatte altid finde et Emne. -De kommer ind iaar, fortalte Søster Charlotte Du véd jo, de Mouriers fra Aarhus. -Aa, sagde Karl, han Smørhandleren.... -Kære Karl Fru von Eichbaum lod et Øjeblik Skeen hvile i sin Suppe Handel er da nutildags umaadelig respektabelt. -Ja, mumlede Karl, de tjener jo Penge....
Men Knuth, der vist ikke hørte stort andet end Lyden af hendes Stemme, og som ved Stavelserne Aarhus kun for sig saá de tørre og solbagte Brosten foran Domkirken, sagde ganske aandsfraværende: -Ja, paa det Hotel sad man jo et Par Aar. Karl sad og gyngede overskrævs paa sin Stol, foran de to, med Cigaretten mellem Læberne, skottende til Knuth og plirende til Ida.
Dagens Ord