United States or Togo ? Vote for the TOP Country of the Week !
Men kun høist utydelig, hvem det er, sagde Minna. Aa, du er rigtig et stygt Barn! Stephensen lo. Der kan De se, Frue! det nytter ikke, at De er saa godmodig Billedet kan ikke reddes men man kunde gjøre et nyt f. Ex. netop saadan en Blyantsskitse. Har De faaet malet noget idag, Hr. Stephensen? spurgte jeg.
-Tak, Du, sagde Fru von Eichbaum: jeg har iaften den lille Brandt, Du véd ... hun har nok kun fri om Tirsdagen. -Aa, henner ... Ja, saa Farvel, Mille. Generalinden skulde lige til at gaa, da det ringede. Det var Portneren i Lindholms Sted, der bragte Kurven med Orchidéerne. I Bunden var der blaa Druer. -Mille, sagde Generalinden: véd Du, det er, som man ser dem i Vinbjergene.
Komtesse von Hartenstein læste højt af " Revne des deux mondes ". Det var en Afhandling om den evropæiske Indflydelse i Kina. Da Hendes Højhed skulde til Ro, og Kammerjomfruen flettede hendes Haar, paastod Hendes Højhed uafladelig, hun trak i Fletningen. -Herre Gud Hendes Højhed var meget sensibel De piner mig.... -Men, Deres, Højhed.... -Nu igen.... -Deres Højhed.... -Aa lad mig selv....
Men Pigerne deroppe si'er da osse, at Fanden vist snart flyver a' Sted med ham; for der gaar ikke en Dag, uden at han skriger og raaber og falder i Besvimelse, saa Fruen og Frøkenen har nok aa gøre med at faa blæst Liv i ham igen. Det maa jo ende med et Mirakel! Ja, at Vorherre kan putte saadan et Sind i en Præst! sagde Stine, der nu var bleven mere rolig og raisonabel.
-Ja, sagde Sundt. Jeg tænkte, De havde vel idag ikke noget videre at forsømme ved en lille Passiar. -Aa, nej det ikke, sagde Berg trist.
Fru Schleppegrell gik hen og omfavnede Fru von Eichbaum og sagde: Aa ja, Gud ske Lov, det blev, Du, og, hvor maa Line være Dig taknemmelig.... -Kære Anna, sagde Fru von Eichbaum: det er dog virkelig ikke værd at tale om de to Døgn og paa en moderne Jernbane.
Schrøder satte sig paa Idas Køkkenskammel og blev ved at pille Ærterne, mens Fru Falkenberg saá til med sine kønne Øjne: -Aa, saa De har meget at tænke paa, sagde hun og fulgte Schrøders Hænder med Øjnene. Ja, det maa være dejligt at ha'e Kræfter ... Ida kom tilbage; det var ingenting; de skændtes kun om Prammen. -Var Erik der? spurgte Fru Falkenberg. -Nej, Fru Falkenberg, jeg saa ham ikke.
Pludselig kom en Skikkelse hen imod ham. »Hvem er det?« lød det barskt. »Det er mig!« Nu saa han, hvem det var. De stod lidt tavse. Carr rakte hende tøvende Haanden. Hun tog den, gjorde slet ikke Modstand. »Mimi! Jeg vidste det godt. Jeg vidste godt, De var Præstens Datter ...« »Ja vel!« Hun lo. »Jeg vidste saamæn ogsaa, De var den ny Kapellan ...« »Hvad ... er det sandt! Aa Mimi «
Herrerne kom ind; Katinka var helt klædt paa, med en høj Pibe i Halsen op til det lille magre Ansigt. Hun havde Kiær tilbords. De talte om hendes Sygdom: Aa, man skulde nok se, Vinteren var den bedste Tid ... Den stille, klare Kulde det gav Kræfter. -Ja, den stille, klare Kulde. -Skal vi drikke paa det, sagde Bai. Der blev drukket. Der drikkes ud, sagde Bai.
Aa nej, han havde forstaaet hende.... ... Karl von Eichbaum gik over til Svendsen for at spise Frokost. Han gik nok og fløjtede hen ad Gaden; men der var alligevel noget, som om han ikke kunde faa sig selv til rigtig at tænke paa de Penge eller paa at han nu kunde fordele dem rundt, i de værste Huller. Og han følte ogsaa noget ubehageligt i Fingrene blot han tænkte paa Konvolutten, hvor de laa.
Dagens Ord