United States or Egypt ? Vote for the TOP Country of the Week !
Jeg fortalte hende, at Hr. Barton ogsaa var der, men jeg havde ikke Mod til at sige noget om Lord Robert, jeg sagde kun, at der var en af Hr. Carruthers Venner, som var en stor Kunstkender, og at han var kommet for at se paa Malerierne. "Aa, han skal vel vurdere dem. Jeg haaber ikke, at han sælger Corregioerne!" udbrød hun.
Skulde det mon være sandt, at Kjærlighed kan forstyrre Ens Hjertefred?... Aa pyt!... Men om den nu alligevel kunde?... Nei, saa hellere Hestene for Karossen og afsted til Kjøbenhavn! Abigael. Geheimeraadinden . Hun har den Godhed at lade mig vide, at Fru Christense Kaas agter at sælge sin Gaard næstved Helliggjæstes Kirke.
"Aa nej, Lord Robert! Det kan jeg ikke, men Tak skal De have. Jeg vil ikke staa i Taknemlighedsgæld til nogen," sagde jeg bestemt. "Hr. Carruthers foreslaar en Maade at komme ud over Vanskelighederne paa og det er, at jeg skal gifte mig med ham og blive her. Jeg tror ikke, at han virkelig mener det; men han lader, som han gør det."
Hvorfor skulde Blomsterne just visne paa den Dag? Ambrosius . Aa, jeg veed ikke selv; det var kun et Indfald, jeg fik, som saa mange andre. Nei, I har Ret, hvorfor skulde de just visne paa den Dag? Det pleier jo at vare en Stund, inden Vinteren kommer. Man kan faae smukke Høstdage endnu ... men Sommertiden er da forbi.
Saa gav Hoff og Bloch sig til at tale om "La curée". Bloch fandt s'gu "der var brillante Ting i, men ogsaa meget Sprøjt." De talte om Naturalismen. William sagde: "Hvad vilde De helst debutere i?" "Aa i ... nej, det véd jeg saamæn ikke ..." "Men De har dog tænkt Dem ... noget. Det har man altid ..." "Jo tænkt mig nok ... men det er altfor meget..." "Det er vel ikke som Hamlet." William lo.
Vi har samme Slags Hænder, sagde Axel. Han sænkede Stemmen: Vil du have en Ring af mig? Jeg har en hel Del. Sigrid? Sigrid afbrød ham udeltagende. Han spurgte igen. Sigrid sagde let Nej og rystede Haaret tilbage. Aa jo! bad Axel forfærdet ved Afslaget. Hans Munds veltalende Bevægelighed satte sig, han tav og trængte paa med sit lange, bejlende Blik. Og han sukkede sindsbevæget.
Professoren gav sig til at le, men da Læreren vilde gaa videre, sagde han: "Aa nej, det kan være nok, Hr. Høg har jo givet hele Forklaringen." Saaledes fik William udmærket godt i Bernadottes Historie. Det var om Aftenen den Dag, de var blevet Studenter. De unge Studenter var samlede med Lærerne og nogle af de ældste i Skolen til Sold paa Gymnasiet.
Der er nogen, der si'er, at du kan spaa, Maren! Hi, hi! grinte den gamle er der no'en, der si'er det , bitte Frøjken? Jaja, ka'ske det aa har sin Rimelighed da! Kom nu, Baby! Vi kommer ned til dig en af Dagene, og saa skal du spaa os! raabte Karen, medens Frøkenen trak af Sted med hende op ad Gaarden til.
»Aa det var den dumme Slæde!« sagde jeg med ilde dulgt Harme. »Ja De har Ret«, sagde Præsten, »det er nederdrægtigt, hvor disse Slæder kunde være ondskabsfulde. Se, hvor udspeculeert at vælte sig lige udenfor Porten, netop som De troer Dem i sikker Havn: det er formelig en raffineret Grusomhed.« »Jeg kan ikke begribe det«, tog jeg atter til Orde; »vi har kjørt saa udmærket hele Tiden.«
Hvorfor havde han saa hentet hende hvorfor? naar det blot var, for at hun skulde sé ... Hun satte sig igen foran Ilden, gav sig igen til at spadsere. Saa just, da hun dreiede om ved Vinduet, kom Faderen ind med Lys. Det blændede hende. -Er Du kommen? Hun kunde næppe tale, saa glad blev hun. Jeg troede ... Hun mærkede, han havde ikke drukket. -Aa at du kommer.