United States or Marshall Islands ? Vote for the TOP Country of the Week !
»Frederik og jeg har spadseret en mageløs Morgentour sammen«, vedblev Andrea Margrethe. Men denne Efterretning var just ikke skikket til at sætte mig i bedre Humør, og jeg svarede derfor ganske kort: »Saa?« »»Aa ja« og »saa«, hvad skal det sige?« spurgte Andrea Margrethe. »De er i daarligt Humør; er der gaaet Dem noget imod?«
Han var høj og meget slank, i Hvidernes Liberi, der sad om ham saa stramt, at man troede, man maatte kunne se hans Ribben. -Hvad er det for en dejlig Armenier? sagde Marschalinden, da han gik ud. -Det er min Nevøs Tjener, sagde Faderen. -Aa. Marschalinden lagde Hænderne ned i sit Skød: hvor er det dog vidunderligt at være kommen hjem.
Naa, vor Herremand var endelig ikke bedre værd, men jeg syntes alligevel, han var sagesløs Mand, da de slog ham. Der fik Steffen Ende! Aa vi for grusselig frem, og jeg ved knap, hvem jeg har lagt til med Øksen og hvem ikke. Herremanden paa Stenerslev skraalede som en Gris, da de tog Livet af ham. Men nu har vi begyndt, det kan ikke modbevises, og nu faar vi blive ved.
Der var ogsaa engang en Herre fra Danmark, der, da man spurgte ham, hvad han saa syntes om Pariserboulevarderne, resumerede sit Indtryk i et: Aa jo ... saamænd, men de mangler Arkitektur. Det er muligt. Naar man ikke paa længere Tid har været i Kongens Kjøbenhavn, taber Ens Blik let sin kritiske Skarphed i saa Henseende.
-Ja Aa De ved ikke, Frøken Maag, hvor der er smukt: Sommernætter naar Floden glider langsomt, som en Kæmpesnog, der bugter sig i Mørket ... Høiderne som mørke Silhuetter rundtom ... Nat efter Nat kan man lytte til den glidende Flod saa tyst mens den iler og iler og iler ... Bredderne kan ikke holde den fast ikke med Kærtegn og ikke med Granernes Hvidsken.
"Aa, De har gjort mig vild!" udbrød han, idet han slap min Haand og støttede begge Albuerne paa sine Knæ, medens han puffede sin Hat tilbage i Nakken. "Fuldkommen vanvittig af Raseri og Skinsyge. Det Bæst Malcolm! Og saa at se paa Campion ved Middagen, og værst af det hele, Christopher i Logen til 'Carmen'! Lille uartige, slemme Pige!
Hun lob ind gennem Haven, i Stuerne: hun maatte se dem igen. Hun vilde vaere der . -Og saa drog de da bort! det var Sofie, som flaebende lob hende i Haelene, varierende samme Ord uafladelig. Tine slog sig ned paa hans Plads ved Skrivebordet med Lampen. -Nu er de derud', graed Sofie, som sad i Sofaen ligeoverfor. Aa, Jesus, nu er de derud'.... Der laa et Brev i den opslagne Mappe.
"Nej, det tror jeg ikke," svarede hun blidt og syntes med Interesse at iagttage en lille Bille, som var kommet ud af et Hul og nu krøb henimod os. "Det glæder mig," svarede jeg, "jeg vilde saa gerne, at Deres Tanker om mig skulde være venlige." "Det kan De være vis paa, de er," svarede hun. "Husk paa, hvor meget jeg skylder Dem. Aa, den skrækkelige Aften! Jeg vil aldrig kunne glemme den Rædsel!
Da havde den gamle, hvidhaarede Degn grebet hans Haand og sagt med tryglende, graadfyldt Stemme: Aa Hr. Baron, Hr. Baron, De maa gaa op til ham ... Mig har han ingen Respekt for, og jeg har jo ingen Kræfter ... Men Dem ... Og naar Hr. Baronen først begynder, saa kommer der nok andre efter .... Saa var Helmuth resolut gaaet op gennem Koret og hen mod Trappen til Prædikestolen.
De tumlede de hvide Lemmer dernede som et Par Kid! ... Aa, Herre min Gud, Herre min Gud! skreg han pludselig og kastede sig forover ned mod Bordets Plade vær dog mig arme Synder naadig! Baronessen havde rejst sig. Hun rystede over hele Kroppen som af Kulde.
Dagens Ord