United States or Monaco ? Vote for the TOP Country of the Week !
Lucie lo skamfuld, hun var lige ved at græde af Lykke, og hun viste ham Arrene, hun havde paa Ryggen efter Kagstrygning; de lignede gustne Siv og endte ligesom Siv i brune Blomster, hvor Piskens Knude havde kysset. . . . Atter var Axels Øjne sunkne til, uden at han vidste det, og atter flyver han, men alene.
Hun er kommet til at se over, hvor jeg staar. Vore Øjne mødes. Hun bliver længe ved med at se paa mig. Det er Thea. Hendes Ansigt er blevet saa smalt og blegt. Jeg vil hilse. Hun drejer Hovedet bort i det samme. Det rykker i hendes Skuldrer. Jeg gaar ud til en af Karlene. Jov, de' æ regte. Hun har drovnet sit Barn herude. Ham Siewald rendt' jo fra hinner av te Amerika. Hun har sæl meldt sæ o ...
Fritz rejse sig og, mens alle lo, hældte han et kvart Glas Portvin ud paa en Underkop foran Kræet, der var placeret paa et Tæppe foran Kakkelovnen: -Et kvart, et kvart, raabte Gehejmeraadinden og, mens alle lo endnu, sagde hun: -Men man har det dog rart, saadan mellem Venner. -Ja, sagde Marschalinden og saá et Nu paa Faderen, hvis Øjne lyste under Fest og Lys.
Hendes Ansigt, Hals og Arme var stærkt brunede af Solen, og hendes mørke Øjne tindrede lige op i Ansigtet paa Kusken, hvem hun rimeligvis fortalte en umaadelig interessant Historie. Baronessen og Frøkenen stod ved Vinduet og saa ud paa de kommende. Det er en rar Tøs! sagde Hendes Naade hende kan jeg godt lide!
Og snart efter var ogsaa de to andre Herrer faldet hen; deres Øjne lukkede sig, og deres Hoveder fulgte, viljeløst rokkende, Køretøjets Bevægelser. Kun Herredsfuldmægtigen forholdt sig som paa Udturen lysvaagen. Han tændte en Cigar og stirrede tankefuld ud over de snedækkede Marker. Men pludselig forstyrredes han i sine Drømmerier af en lille hvislende og spruttende Lyd.
Jeg saa derind, og Blodet stivnede i mine Aarer ved Synet af Krudttønderne og det spildte Krudt, der var strøet over Gulvet. Maaske om nogle Sekunder, men højst om et Minut vilde Flammerne have naaet det. Disse Øjne vil lukke sig i Døden, mine Venner, før de ophører at se for sig de snigende Flammer og de mørke Krudttønder bagved. Jeg erindrer kun dunkelt, hvad der mere skete.
Lord Robert var tøvende gaaet sin Vej, da Gongongen lød. "Har vi ikke haft det dejligt?" sagde han, idet han ansaa det for givet, at jeg følte det samme som han. Det er en meget behagelig Egenskab hos ham, og den gør, at man føler Sympati for ham, især naar han ser én ind i Ansigtet med sine søvnige blaa Øjne. Han har Øjenvipper saa lange og krøllede som et Zigøjnerbarns. Hr.
Han bli'er en god Ægtemand. -Er De vis paa det? sagde Karl, der var kommen hen mellem Fru Mourier og Kate, og han rynkede Næsen. -Hm, hvad hører der til en god Ægtemand? sagde Kate. -At han skal være et rigtigt Mandfolk, sagde Karl. Kate saá op, og der kom noget i hendes Øjne, et kort Nu, som gjorde, at Karl ligesom rykkede hendes Stoleryg lidt nærmere.
"Jeg forstaar ikke, hvor Du gider," sagde William. "Kære." Hoff slog Pudderer af med en Harefod. "Stregerne under mine Øjne har gavnet mig mere end hele Talang'et." William stod lidt. "Du er egentlig en Charlatan, Hoff," sagde han. "Ja, bedste Ven, det véd jeg da nok," Hoff lo: "Det er jo det, som er Ulykken." "Farvel og god Fornøjelse" "Tak i lige Maade. Hils Fremtidsmusikken."
Jæ sku' ka'ske heller vælte dig , Svup-Marie? spurgte den gamle og vendte sig om mod Pigen med stivdrukne, forbitrede Øjne. Men i næste Nu smilede han fjollet-henrykt over hele Ansigtet, klaskede de store, svedige Næver gemytligt sammen, tog et Par Dansetrin og stemmede ufortrødent i med sin uopslidelige klamme Nat ....
Dagens Ord