United States or Niue ? Vote for the TOP Country of the Week !


Ligtoget blev ved at gaa forbi, mens Klokkerne ringede. Nu kom de sidste. Det var to skrutryggede gamle Mænd i graa Vanter. Fru Brandt tog sine Øjne fra Spejlet: -Det er vel Frimurerne, som betaler, sagde hun. Jomfru Thøgersen stod endnu ude paa Stentrappen hos Kobbersmeden. Jomfru Thøgersen græd sine salte Taarer, hver Gang hun saá en Ligkiste. -Klokken er ét, sagde Fru Brandt.

-Men jeg skal ikke ha'e ham gaaende, hvor jeg har Smaapiger, sagde Schrøder, der blev ved Eichbaum: saadan som han flytter Øjnene rundt paa et Pigebarn ... Schrøder saá nok, hvordan Pigerne svajede sig, naar Eichbaum satte sine Ben i Køkkenet. -Jeg synes, han ser saa god ud af Øjnene, sagde Ida.

Bagved Skjænkestuen med dens grøntmalede Træborde og tilrøgede Vægge er der et større Lokale, som af og til plejer at blive brugt til Fêter af Quartier latin's Gymnastik- og Sangforeninger. Ogsaa Kvarterets "Silkekaskjetter" producerer sig der jævnligt i koreografiske Evolutioner. Salen er rummelig, ganske godt oplyst og har Plads til tusind Personer.

»Jo«, svarede Peer noget skamfuld, »men vi er jo ikke altid, som vi burde være.« »Det var et sandt Ord, Peer; naar vi ikke ere fornøiede og glade, saa er det vor egen Skyld Vorherre sender os kun Godt, det er os selv, der vender det til det OndePræsten gik et Par Gange i Taushed op og ned ad Gulvet, som om han vilde give Peer Tid til at tænke noget nøiere over, hvad han havde sagt.

De tre Gaardkoner, der om Sondagen drak Kaffe i Skolen, gik tause og stive op ad Trappen. De blev uden at sige et Ord i den forreste Stue, til Tinka kom, og de avancerede ind omkring Liget i Gaasegang, gravitetiske og tause. De graed ikke, men saa kun ud, som maalte de Vaeggene, til de vendte tilbage til den forreste Stue, hvor de satte sig i Rad. De havde ikke bevaeget en Mine.

Og naar hun sad dér rank og statelig og lod sine kloge Øjne vandre ud over Forsamlingen, saá man i hende ligesom et Symbol paa Bondestandens voksende Magtfylde ... Hvad havde ikke denne rolige og besindige Kvinde formaaet at sætte igennem! ... Som fattig Enke med tre uforsørgede Børn var hun draget ind paa Ravnsholt som blot og bart Tyende.

Omkring en Dam, i en Lysning, i et Krat eller paa andre velegnede Steder, hvor Synet af fremmedartede Omgivelser ikke kan genere, skabte man væsentligt ved Hjælp af Stauder, der ikke havde et altfor kultiveret Præg og som ifølge deres Vækst egnede sig dertil, et Stykke Have, hvor alt groede som var det hjemmehørende, og derfor fik det vildtvoksende tiltrækkende Præg.

-Det er s'gu meget opofrende af ham, sagde Lange og nikkede ... Vi tænker jo ogsaa over, du, at lave en hel Foredragsforening for de Folk, vi, nogle Stykker, der dog véd noget ... Det gir et Menneske Øvelse, du, man lærer at udtrykke sig, sagde Lange. -Og »Vuerne« kommer s'gu bedst, naar man taler , sluttede han glad. De skiftede Emne og talte om Teatret, mens de gik ned mod Taarnbygningerne.

Thi aldrig er nogen Profeti bleven fremført ved et Menneskes Villie; men drevne af den Helligånd talte hellige Guds Mænd. r 2

Nede i Haven laa Stine Napoleon og lugede i et Urtebed. Da den gamle Frue i Afstand fik Øje paa hende, standsede hun op og nikkede bifaldende. Meget rigtigt af Dem, min Gode! sagde hun til Pastorinden meget fornuftigt! Fru Johannes blegfede Ansigt blev ganske purpurrødt, og Vejret gik fra hende: Hvad mener ... Deres Naade? stammede hun. Baronessen saa fra Øjenkrogene ned paa hende: Naa, saaledes!