United States or Greenland ? Vote for the TOP Country of the Week !


Som Følge af denne Fordringsfuldhed trængte selv Lyksalighedslandet her til en Oppudsning, for at dets Glorie ret kunde gjøre sig gjældende. Først for en halvhundrede Aar siden har det faaet den; det laa indtil da hen, begravet som et Klenodie, Ingen kjendte. En Albions Søn kom og fandt det. Lord Brougham hed han.

Han rodede i alt ... Det var Mo'rs Ringe og Brocherne og Guldkæden og Fa'rs Signet, og han rodede rundt i det altsammen. -Lysene, Lysene, sagde hun. Stagen raslede paa Klappen, mens hun vilde holde paa hans Hænder. -Det er s'gu Værdigenstande, lo Karl. -Og det er min Sparekassebog, sagde Ida glad; hun holdt den graagule Bog i den venstre Haand og gav den et Slag med den højre.

Men i Aften straalede Kronen i den store Salon, og Damerne spillede deres Whist eller pludrede ved Strikketøjerne rundt i Sofaerne. Frøken von Salzen tronede i et Hjørne under sine Strudsfjer. -Hvor de Græsbuketter er smukke, sagde Frøken von Bergstein. Ja, Priorinden forstaar at pynte. -Men hvor falder det "Barnet" ind? de skjuler jo aldeles de gamle Sølvkandelabre.

Da blev der båret små Børn til ham, for at han skulde lægge Hænderne dem og bede; men Disciplene truede dem. Da sagde Jesus: "Lader de små Børn komme, og formener dem ikke at komme til mig; thi Himmeriges Rige hører sådanne til." Og han lagde Hænderne dem, og han drog derfra. Og se, en kom til ham og sagde: "Mester! hvad godt skal jeg gøre, for at jeg kan et evigt Liv?"

Men da hverken Sol eller Stjerner lode sig se i flere Dage, og vi havde et Uvejr over os; som ikke var ringe, blev fra nu af alt Håb om Redning os betaget. Og da man længe ikke havde taget Føde til sig, stod Paulus frem midt iblandt dem og sagde: "I Mænd! man burde have adlydt mig og ikke været sejlet bort fra Kreta og have sparet os denne Ulykke og Skade.

Aah jov kaske, du æ dov Far te mit Barn, o ken'ner vovt sæl igen. Der bliver saa stille, som naar man har talt alle Følelserne blot. Hurtigt snapper man Vejret i sig og lytter, nej, meget mere end lytter, lægger hele sit Sind ind i Svaret, som skal komme ... Klunk ... klunk ... Draaberne falder fra en Gren ned i en Vandpyt, og Træernes Bark sveder Harpiks om et gabende Saar.

Og Fru Line maatte omsider gribe ind og forklare dem, at Godsejeren var syg; medens hun samtidig snildelig bød dem ind i Spisestuen paa en Bid Brød og et Glas Øl. Hvad de selvfølgelig ikke kastede Vrag paa. Men da de senere efter endt Fodring drog bort, opløftede den ældste Bondemand iblandt dem sin Røst og sagde: Næste Gang stemmer vi paa en af vore egne! Er vi enige om det , Folkens?

Geheimeraadinden . Tab hvad du vil, men tab kuns ikke dit Giftermaal af Sigte. Af det, jeg her med megen Overvindelse har betroet dig, kan du i det mindste lære saa meget, at der undertiden kan paakomme et ellers vel opdraget Fruentimmer af god Familie en saadan pludselig hvad skal jeg kalde det? Hjerteaffection, som i nogen Tid aldeles kan forvirre hendes Begreber.

At de store Planter i Almindelighed skal bagest og de smaa forrest følger af sig selv, ellers vilde de jo skjule hverandres Blomster og væsentlig forringe Vækstbetingelserne for de lavere Planter. Naar det ikke overdrives vil det være af fortrinlig Virkning af og til at gøre et rask Brud paa denne Hovedregel og lade en mellemhøj Plante af karakteristisk Vækst, f.

Jeg var neppe kommet ned, før en Mand traadte frem af en mørk Krog og standsede mig; i Halvmørket kunde jeg se, at det var en kinesisk Soldat, der var bevæbnet med et langt Spyd.