United States or Curaçao ? Vote for the TOP Country of the Week !


Der var dengang intet Hotel paa Stedet; men en af Opsynsmændene havde et lille Hus, hvor han udskjænkede Vin til Arbeidere og Bønder. Der fik jeg et lille Værelse ovenpaa, ud til Terrassen, der laa fuld af Tomater, som skulde tørres i Solen.

Ellen støttede atter Hovedet paa Stenen: -Jeg har aldrig fundet, at en Urne var mer end en Maag, sagde hun ... Jeg havde kun haft en eneste Ærgerrighed i mit Liv ... en eneste ... kun en Vilje: at bøie mig, et eneste Ønske: at hjælpes og saa siger de, jeg vil kun befale ... Ellens Hænder faldt slapt ned fra hendes Skød.

De anvendes nu sjældnere, maaske fordi disse fritstaaende Planter, navnlig under smaa Forhold og hvis Motivet gentages for ofte, virker uroligt, men det er ikke desto mindre en udmærket Maade at lade en Plante udvikle sig til et beundringsværdigt Pragteksemplar, hvilket ikke kan naas i Rabat eller Gruppe.

Medens vi besaae endeel sjeldne Naturgjenstande og Manden gjorde Kunster med nogle Slanger, ved hvilken Forestilling hans Børn medvirkede, havde Konen dækket Bordet, og vi nøde under den svale Veranda et tarveligt lille Maaltid. Forfriskede stege vi atter til Hest og "vee Dig, Johan, naar Mads er bleven mæt" det gik ud over Hestene, da vi rede tilbage.

Selv Munden stansede tilsidst paa Madam Bolling hun var helt forknyt og sad rokkende hen ligeoverfor Bolling paa den anden Side af Sengen. Saa taenkte hun pludselig paa Skovrideren: til ham kunde hun gaa. Han havde da "Magten over Tine" ja, til ham kunde hun gaa. Og hun lod alting staa og gik hun vilde strax derned. Hun tog kun et Sjal over Kappen og gik.

-Men det var vel nok det elendigste Syn i mit Liv, sagde han, at se ham ligge dèr uden Sanser, paa Jorden, som en Orm og raabe paa sine nitten Aar og paa den »lille Gud«.... -En Time efter drog han afsted ... Jeg saa' ham i Spidsen for sine Folk ... Han raabte et Hurra og svingede sin Sabel over Hovedet.... Derudefra kom ingen igen.... Sundt tav.

Simon Peter steg op og trak Garnet Land, fuldt af store Fisk, et Hundrede og tre og halvtredsindstyve, og skønt de vare mange, sønderreves Garnet ikke. Jesus siger til dem: "Kommer og holder Måltid! Men, ingen af Disciplene vovede at spørge ham: "Hvem er du?" thi de vidste, at det var Herren. Jesus kommer og tager Brødet og giver dem det, ligeledes også Fiskene.

Adolf gav sit Kort til et af Budene, som bragte det ind ad den store Egetræsdør til Privatkontoret, der lukkede sig sagte paa blødt Filt, og derpaa vendte tilbage til Budestuen, bag hvis Glasdør de lande uniformerede Banktjenere, der drev langs Væggene med dinglende Ben, debatterede deres med de »halve Øl« staaende under Bænken. Adolf satte sig for at vente.

Han havde sagt bare "Ja" og "Nej" paa et Par Spørgsmaal af Hendes Højhed. Hendes Højhed fortalte om den gennemskudte Fane, der hang under Loftet. Det var en hertugelig Trofæ fra Trediveaarskrigen. De andre gik videre. Josef Kaim stod med Hænderne i Jakkelommerne og saa' op paa Fanen. Hendes Højhed fortalte om Malerierne i Billedsalen. Hele Selskabet trængte sammen foran et Maleri af Maria Stuart.

Og henne ved Portièren sagde han: Carl morer sig nok har du set ham? -Ja ... han er glad iaften. Ellen gik videre. En Gruppe af unge Damer havde slængt sig paa Patéen i Kabinettet. De laa dovent strakte og hvidskede, Vifterne gled i løftede Arme frem og tilbage som Sommerfugle over et Blomsterbed. Ellen fandt en Plads og slog sig ned imellem de unge.